23948sdkhjf

Grønlandske søkort må vente til 2026

Danmark har lovet Grønland 73 nye digitale søkort, der skal forbedre sikkerheden til søs. Men forsinkelsen bliver stor, skriver Politiken

I længere tid har det stået klart, at Danmark ikke kunne leve op til løftet om at levere 73 nye digitale søkort til Grønland senest i 2018.

I dag er kun 34 kort færdige, og i sommeren 2018 var meldingen, at der ikke ville komme flere før i slutningen af 2020. Nu står det dog klart, at de sidste kort til grønlænderne først vil være klar i 2026. Det oplyser Geodatastyrelsen i et notat til Grønlandsudvalget i Folketinget, hvor flere partier kræver handling fra regeringen.

Det skriver Politiken lørdag.

Det bliver ved med at trække ud. Og det synes jeg ikke er i orden, siger grønlandsordfører Karin Gaarsted fra Socialdemokratiet, der frygter en øget risiko for ulykker i farvandet, hvor skibstrafikken er stigende.

På baggrund af stigende skibstrafik i havet omkring Grønland indgik daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i 2009 en samarbejdsaftale med det grønlandske selvstyre om de 73 digitale søkort over Sydvestgrønland.

I 2013 konkluderede Rigsrevisionen, at Geodatastyrelsen skulle sætte tempoet op, hvis alle kort skulle være klar i 2018. Og helt galt gik det med tidsplanen, da Venstre-regeringen i 2015 besluttede at flytte Geodatastyrelsen til Aalborg som led i den store flytning af statslige arbejdspladser fra København til provinsen.

Kun 1 af 15 medarbejdere flyttede efterfølgende med. Derpå gik arbejdet med søkortene i stå.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) er ansvarlig for Geodatastyrelsen og skriver i en e-mail til Politiken, at han anser den nye tidsplan for at være "troværdig". På spørgsmålet om, hvorvidt han erkender, at forsinkelsen er uhensigtsmæssig for sikkerheden til søs i havet omkring Grønland, svarer han:

- På et møde med ministeren inden for de kommende uger agter Socialdemokratiet at bede ministeren undersøge muligheden for at tilkøbe hjælp til udarbejdelsen af de digitale søkort fra private.

Til det siger ministeren uden at forholde sig til det konkrete forslag, at han er "åben for nye ideer og nye muligheder".

Læs også: Skibe må finde rundt om Grønland med gamle søkort

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.133