23948sdkhjf

Nexans indgår stor eksportkabelkontrakt til Hornsea 2

Nexans har indgået en kontrakt på over 150 mio. euro, som skal hjælpe Ørsted med at levere den mest økonomiske elektricitet fra en havmøllepark nogensinde. Leverancen omfatter mere end 200 km HVAC-kabler (245 kV) til eksportkabelkabelsystemet i den kystnære del af Hornsea 2 vindkraftprojektet.

Det skriver Nexas i en pressemeddelelse.

Mange lande satser på vedvarende energikilder for at modvirke klimaforandringer, som på nuværende tidspunkt udgør en af verdens største udfordringer. I 2017 blev vindkraftkapaciteten i Europa øget med 16,8 GW, hvilket gør vindkraft til den næststørste kraftproduktionsform i regionen.

Et af de seneste og største vindkraftprojekter er Ørsteds Hornsea 2-projekt, hvor Nexans har vundet en kontrakt på over 150 mio. euro. Kontrakten omfatter leverancer af godt 200 km 245 kV-PEX-kabler til den kystnære del af eksportkabelsystemet.

Vindmølleparken ligger i Nordsøen cirka 89 km uden for Yorkshires kyst og bliver, med sin kapacitet på 1,4 GW, verdens største, når den tages i drift. Vindmølleparken, som er et søsterprojekt til Hornsea 1, vil producere el til over 3,1 millioner husstande. Parken er under opførelse og Ørsted forventer, at den står færdig i 2022.

Kraftoverføringen fra vindpark til kyst sker gennem Nexans’ trefase HVAC-kabler til havforlægning. Disse 245 kV-PEX-kabler udgør en del af den kystnære eksportkreds, som forbinder vindparkens transformatorstation med transformatorstationen på land.

Kredsen består af tre separate eksportkabler og følger en lignende rute som Hornsea 1, som Nexans tidligere har forsynet med 139 km trefasekabler på 36 kV for at koble i alt 50 vindturbiner indbyrdes sammen og med vindmølleparkens transformatorstation. Ilandføringen sker ved Horseshoe Point, hvorfra jordkabler distribuerer elektriciteten videre til transformatorstationen i North Killingholme.

- Takket være vores ekspertise og vores mangeårige samarbejde med Ørsted, har vi fået mulighed for at bidrage til opbygningen af verdens største havmøllepark, siger Vincent Dessale, Senior Executive VP Subsea og Land Systems Business Group i Nexans.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11