23948sdkhjf

Forsea fragtede færre biler og flere personer med elfærger

I et kvartal, hvor Forsea gik over til batteridrift på færgerne 'Aurora' og 'Tycho Brahe', gik rederiet i fjerde kvartal sidste år lidt frem og lidt tilbage på forskellige kundesegmenter på ruten imellem Helsingør og Helsingborg. 

Imens antallet af overførte lastbiler steg med to pct. i forhold til fjerde kvartal 2017, faldt antallet af personbiler med samme procentsats. Det svarer til, at der i fjerde kvartal 2018 blev overført 112.000 lastbiler mod 109.000 i samme kvartal 2017. Og 260.000 personbiler mod 265.000 i fjerde kvartal 2017. 

Kapacitetsudnyttelsen på bildækket var dog "næsten på niveau" med fjerde kvartal 2017, selvom den samlede kapacitet på vogndækket ifølge Forsea er forøget med tre pct. efter udvidelsen af Hamlets sejlplan.

Antallet af passagerer steg dog til lige under 1,5 mio. i fjerde kvartal 2018 fra 1,44 mio. passagerer i samme periode sidste år. 

- Stigningen skyldes i vid udstrækning de mange aktiviteter, som har tiltrukket et stigende antal gående og tur-passagerer op til og efter ændringen af overfartens brand til Forsea, skriver rederiet i en pressemeddelelse.

Antallet af overførte busser faldt til 2.400 i fjerde kvartal 2018 fra 2.600 enheder i samme kvartal året forinden. 

På miljøområdet har der været øjeblikkelige effekter af de to færgers overgang til batteridrift den 8. november 2018.

- Vi har reduceret Forsea’s samlede energiforbrug i kvartalet, og målt på hele kvartalet er vores CO2-udledning reduceret med 29 pct. i forhold til fjerde kvartal 2017, hvilket er meget tilfredsstillende, siger Forsea's CEO Johan Röstin i pressemeddelelsen. 

Læs mere: HH Ferries skifter navn og indvier verdens største batteridrevne færger

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096