23948sdkhjf

Stormundet scrubber-kritiker træder tilbage som Euronav-CEO

Topchefen for råolierederiet Euronav, Paddy Rogers, træder tilbage efter 18 år som CEO i det belgiske rederi. 

Han har på det seneste i særdeleshed gjort sig bemærket som en stærk kritiker af scrubbere som den bedste metode til at imødekomme IMO's kommende svovlkrav. I Euronav har han dog stået for en gennemgribende transformation af rederiet. Da han overtog roret, var det et familieejet foretagende med 17 skibe i flåden.

Nu er det – ifølge Euronav selv – det største råolierederi i verden med 73 skibe i flåden, og Euronav er noteret på både Euronext og børsen i New York. En størrelse, som i nogen udstrækning skyldes den fusion med tankrederiet Gener8, som skete i slutningen af 2017.

Euronav går nu på jagt efter en afløser, og Paddy Rogers fortsætter på posten, indtil jagten er afsluttet. 

- Euronavs strategi forbliver uforandret, og bestyrelsen såvel som ledelsen ser frem til at bygge videre på den arv, som Paddy har skabt, siger Euronavs bestyrelsesformand Carl Steen i en pressemeddelelse.

Læs mere: VLCC-kæmpe: Derfor er scrubbere ikke løsningen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13