23948sdkhjf

Miljøskibe skal løftes på land

De to omdiskutterede miljøskibe 'Sif' og 'Frigg', der siden 2015 har ligget stille i Svenborg Havn, skal nu løftes på land. 

Det skriver Fyens.dk

Skibene skal ifølge mediet på land for eftersyn og videre opbevaring "i løbet af et par uger". Det ligger dog endnu ikke fast, hvor det kommer til at ske. 

Som Søfart tidligere har beskrevet, har de to færger senest været genstand for heftig kritik af Miljøstyrelsens håndtering af et udbud af ombygning af de to fartøjer, så de kan bruges til at tage vandprøver i de danske farvande. 

Skibene er bygget som crew transfer vessels i 2011 og 2012, og ombygningen har vist sig at være markant dyrere, end styrelsen havde regnet med. Det eneste bud på opgaven, der også indeholdt et krav om mindstehastighed, lød på 19 mio. kroner og kom fra Jobi Værft. Derefter trak styrelsen udbuddet tilbage. 

- Styrelsen har handlet amatøragtigt, og det er dyrt for Staten og dyrt for virksomheden. Så man skal sætte sig ned og se på, hvordan man håndterer udbud fremover, har Jenny Braat, adm. direktør i Danske Maritime, tidligere sagt til Søfart. 

Læs også: Branchebosser: Miljøstyrelsen handler amatøragtigt

Miljøstyrelsens kontor-chef Morten Jepsen fortæller nu til Fyens.dk, at han forventer at sende et nyt udbud ud i løbet af første kvartal i år. Denne gang uden kravet om minimumshastighed, som har vist sig at være den største knast.

- Vi sigter på, at skibene skal sættes i drift medio 2020, siger Morten Jepsen til Fyens.dk. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094