Sidste livstegn fra den sunkne ubåd
Hele besætningen omkom, da to eksplosioner fik den russiske ubåd ’Kursk’ til at synke til bunds. I Aalborg udstillede man efterfølgende 150 fotografier, der skildrede tragedien
4
Billeder
118 besætningsmedlemmer mistede livet, da den atomdrevne ubåd 'Kursk' sank i år 2000. Foto: Wikimedia
I torsdags havde Thomas Vinterbergs nye film ’Kursk’ premiere i de danske biografer. Filmen skildrer tragedien fra den 12. august 2000, hvor den russiske atomubåd ’Kursk’ sank i Barentshavet og 118 flådesoldater mistede livet. 95 af dem døde øjeblikkeligt som følge af to eksplosioner og en opstået brand.
Fotoskildring af ulykken
I 2002 husede Aalborg Marinemuseum, der nu hedder Springeren - Maritimt Oplevelsescenter, en udstilling med 150 fotografier af tragedien. Heriblandt et billede af et afskedsbrev, der udgør det eneste tilbageværende livstegn fra besætningen:
Her er for mørkt til at skrive, men jeg vil forsøge ved min lommelygte ... Vi har ikke en chance. Jeg tror 10-20 procent. Lad os håbe, at nogen kan læse det her. Her er mandskab i afdeling ni. Og dem i otte vil forsøge at komme ud. Hilsner til alle. Giv ikke efter for fortvivlelse. Kolesnikov.
Brevet er skrevet af en ung kaptajn, der var en af de 23, der i flere dage ventede på redningen. Redningsfartøjet nåede ikke frem i tide.
De fleste af billederne på udstillingen var taget af Semen Meisterman fra nyhedsbureauet Itar-Tass, der igennem halvandet år fulgte begivenhederne tæt. Dertil kom private amatørsnapshots, der var taget af søfolk og flådemandskab.
De mange fotos følger forløbet, efter tragedien indtraf: Bjærgningen, de sørgende efterladte, mindeparader, en efterladt hustru, som fra en helikopter ser stedet hvor ’Kursk’ sank, den russiske præsident Vladimir Putins møde med pårørende og selvfølgelig den komplicerede hævning af den 13.900 tons tunge ubåd.
Nægtede hjælp
Ud over det høje antal omkomne er ’Kursk’-tragedien spektakulær på flere punkter. For eksempel holdt de russiske myndigheder tragedien hemmelig for omverdenen helt frem til den 14. august - altså to dage efter, ulykken indtraf.
Dertil kommer, at man nægtede hjælp fra den britiske og den norske flåde. Dette til trods for, at et britisk fartøj med det rette udstyr var klar til at assistere og igangsætte en redningsaktion.
Efter en række mislykkede redningsforsøg bad de russiske myndigheder den 16. august dog om assistance fra de to lande.
Men der skulle gå yderligere fem dage, før norske dykkere formåede at få åbnet lugen til ubåden og i sidste ende finde en død besætning.
