Ikke flere fregatter foreløbig: Her er regeringens flådeplan
I lyset af et ændret trusselsbillede og teknologisk udvikling præsenterer forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) omsider regeringens forslag til en ny flådeplan, der skal styrke Danmarks kapacitet til søs.
Søværnets nuværende flåde af fregatter har 10 gode år i sig endnu Troels Lund Poulsen, forsvarsminister
Det skriver forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.
Planen fokuserer på beskyttelse af kritisk infrastruktur, forbedring af havmiljøet og øget kampkraft. Derudover indeholder den et langsigtet perspektiv med forberedelser til beslutninger om fregatbygning og udvikling af flådebygningskapacitet.
Forsvarsministeren understreger nødvendigheden af at indlede en fornyelse af søværnets fartøjer:
- Den sømilitære kampplads er præget af et mere sammensat risiko- og trusselsbillede end tidligere, en hastig teknologisk udvikling og et Rusland, der er blevet mere villig til at eskalere sin kurs over for Vesten. Derfor sætter vi med flådeplanen gang i flere hastende anskaffelser, som imødegår specifikke udfordringer og trusler, vi står over for nu og i de kommende år," siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Regeringens forslag til flådeplanen
Regeringens udspil til flådeplanen har fem fokuspunkter:
- Beskyttelse af kritisk infrastruktur: Fokus på overvågning og sikring af danske farvande.
- Havmiljøberedskab: Investering i nye skibe til håndtering af olie- og kemikalieforurening.
- Sømilitær kapacitet: Opgradering af Forsvarets flåde for at sikre øget kampkraft.
- Langsigtede investeringer: Forberedelser til beslutninger om nye fregatter og flådebygningskapacitet.
- Hurtige anskaffelser: Tiltag for at imødegå aktuelle trusler i den nærmeste fremtid.
Kilde: Forsvarsministeriet
Kort og langt lys
Flådeplanen er en del af regeringens overordnede strategi for at styrke Danmarks forsvar og sikkerhed i de kommende år. Fosvarsministerens forslag er inddelt i et kortsigtet og et langsigtet spor.
På den korte bane vil der blive foretaget hastende anskaffelser - som eksempelvis fire nye miljøskibe - for at imødegå aktuelle trusler. På længere sigt skal der forberedes beslutninger om bygning af nye fregatter og udvikling af flådebygningskapacitet.
Danmark har en styrkeposition inden for de maritime erhverv, og det skal udnyttes, skriver ministeriet i meddelelsen. Derfor skal det belyses om - og hvordan - nogle af skibene skal produceres i Danmark eller i hvert fald med et betydeligt fodaftryk i Danmark.
Nye militære enheder på sigt
Regeringen har identificeret tre hovedområder for den langsigtede oprustning af søværnet:
- Luftforsvarsfregatter: Fregatterne er rygraden af den danske flåde. Regeringen vil påbegynde en udskiftning af Forsvarets fregatter startende med luftforsvarsfregatterne.
- Arktiske skibe: Der blev med Delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten besluttet at anskaffe tre arktiske skibe. Regeringen vil anskaffe yderligere arktiske skibe til at styrke opgaveløsningen i det arktiske område.
- Isbryder-kapacitet: Det skal analyseres, om Danmark sammen med andre nationer kan indgå i et samarbejde om isbryder- kapacitet.
Kilde: Forsvarsministeriet
Men det haster ikke nødvendigvis med at få anskaffet de tungere militære kapaciteter til flåden:
- Søværnets nuværende flåde af fregatter har 10 gode år i sig endnu. Derfor er det på alle måder rettidig omhu, når regeringen med udspillet til en ny flådeplan nu vil skabe et oplyst grundlag for beslutning om kommende anskaffelser, herunder næste generation af danske fregatter. Hele flådeplanens indhold ser jeg frem til at drøfte med partierne bag forsvarsforliget, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.
Udover de fire miljøskibe kigger regeringen på kort sigt ind i at anskaffe 21 nye fartøjer til marinehjemmeværnet samt en række uspecificerede "droner og andre ubemandede enheder".
