23948sdkhjf

Marcod udvider succesfuld ordning for lærlinge

Nu udvides partnerkredsen i Marcods succesfulde maritime lærlingeordning med Alfa Laval, Seamech, Rasi Maskinfabrik og SL Power, så der nu er tilknyttet 13 nordjyske virksomheder.

Ordningen baserer sig på et netværkssamarbejde, der blandt andet muliggør delelærlinge og rotationsordninger.

Direktør for Orskov Yard, Christina Orskov, byder de nye partnere velkommen i ordningen:

- På vegne af den maritime lærlingeordning – også kaldet MUK-ordningen - er jeg meget glad og stolt over, at vi har fået endnu flere virksomheder med i ordningen. Det er vores ansvar som virksomhed at uddanne så mange lærlinge som muligt og sammen står vi stærkere til at tiltrække nye lærlinge. Via ordningen kan vi uddanne endnu flere unge mennesker på tværs af virksomhederne. Vi føler også, at alle vores lærlinge er stolte af at være en del af ordningen og det er bare godt, der nu kommer endnu flere virksomheder med ind”.

Ordningen omfatter 50 lærlinge, herunder skibsmontører, smede, elektrikere, industriteknikere, elektro fagteknikere samt elever indenfor lager og kontor.

Tor Pedersen, medejer af Seamech i Skagen og Hirtshals, udtaler i en pressemeddelelse glæde over at have tilsluttet sig:
- Vi har tidligere selv forgæves forsøgt os med at rekruttere lærlinge. Vi mener bestemt, at lærlingeordningen vil give os mulighed for at få kvalificerede og håndplukkede lærlinge via professionel hjælp fra Marcods lærlingekoordinator. Værdien af kvalificerede lærlinge er afgørende for vores virksomheds fremtid.

Lærlingeordningen blev etableret i 2014, er privat finansieret og har været rollemodel for lignende initiativer i andre maritime miljøer i landet, eksempelvis på Fyn og i Esbjerg.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096