23948sdkhjf

MSC: Vi vil finde samtlige containere og betale oprydning

Containerrederiet MSC har hyret Ardent til at finde samtlige af de containere, som 2. januar røg over bord

MSC har i sinde at betale de fulde omkostninger til oprydning efter de 270 containere, der røg over bord fra det 19.224 TEU store containerskib 'MSC Zoe' den 2. januar. 

Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse, efter at containere og indholdet herfra er begyndt at skylle op på land i den tyske og hollandske del af Vadehavet. 

- MSC er forpligtet til at fortsætte eftersøgningen af de containere, der faldt overbord, indtil den sidste er fundet. MSC vil også sørge for, at strandene i den hollandske og tyske kystlinje bliver gået igennem, indtil alle rester i forbindelse med denne hændelse er blevet ryddet, skriver rederiet, der er Mærsks partner i 2M-alliancen.

Containerrederiet har hyret Ardent Salvage til at stå for jagten på de mange containere til søs, hvilket blandt andet kommer til at foregå ved hjælp af sonarudstyr. 

Til lands er oprydningsarbejdet flere steder i fuld gang. Her bliver droner brugt til at få overblik over, om alt er kommet med, efter at strandene på for eksempel den frisiske ø Terschelling er blevet kæmmet med maskiner. 

Læs mere: MSC-skib taber næsten 300 containere i Nordsøen

Læs mere om: MSC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.181