23948sdkhjf

Monjasa udvider ved Aden-bugten

Ny base i Djibouti skal levere 200.000 ton bunker om året

Efter at Aden-bugten er blevet et mere sikkert sted at færdes, åbner Monjasa nu muligheden for at forsyne skibe med bunker i Djibouti. 

Monjasa ser den nye lokation som et oplagt alternativ til de travle bunkerfaciliteter omkring Suez og Jeddah.

- I takt med at sikkerhedssituationen i Aden-golfen bliver bedre, opstår der nye muligheder for både servicevirksomheder og globale shippingvirksomheder, der opererer i området. Sammen med en lokal partner er vi fast besluttede på at demonstrere, at Djibouti er en konkurrencedygtig bunkermulighed af høj kvalitet på denne vigtige sørute, siger Monjasas COO Svend Mølholt i en pressemeddelelse.

Bunkerfaciliteten i Djibouti er i fuld operation. Monjasa forventer, at den levere 200.000 ton bunker i løbet af 2019. Til sammenligning leverer Monjasa i alt ca. 3,5 mio. ton bunker årligt. 

Læs også: Monjasa går sammen med J.P. Morgan i USA

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079