23948sdkhjf

USA og nye aktiviteter skal bidrage til vækst hos Esvagt

Esvagt-CEO: Vi ser en udvikling i Nordamerika med oplagte muligheder for operatører med vores kompetencer

- Vi ser en fortsat udvikling af markedet for offshore vind, hvor vi har et vækstpotentiale både på vores eksisterende og på nye markeder. Vi har kompetencer og ekspertise, som efterspørges – det skal vi udnytte, siger CEO Peter Lytzen, og fortsætter:

- Samtidig skal vi vente fortsat tæt kamp om kontrakterne på olie/gas-markedet, hvor der er overkapacitet i markedet. Det vil præge udviklingen de kommende år.

Læs også:  Esvagt vil vokse på nye markeder

Begge tendenser sætter sit tydelige præg på den strategi, Esvagt har lagt for at sikre fremtidens vækst.

Det meddeler rederiet i en pressemeddelelse, der ved årets udgang ser fremad. Ikke mindst i forhold til markedet for offshore vind, hvor fokus nu er udvidet til Nordamerika.

Ser mod USA

Esvagts flåde af Service Operation Vessels (SOV) til vind-industrien vil vokse, både i det nuværende, nære Nordsø- og Østersømarked, og på nye markeder i Nordamerika. Esvagt er sammen med en stærk partner i gang med at etablere et joint venture på den amerikansk østkyst, som skal sikre adgang til et gryende marked med stort potentiale:

- Vi ser en udvikling i Nordamerika med oplagte muligheder for operatører med vores kompetencer. Der bliver fokus på kvalitet, sikkerhed, innovative løsninger og effektivitet – alle parametre, hvor Esvagt er stærk og har vist sit værd, forklarer Peter Lytzen.

Også i Nordsøen er der potentiale til flere SOV’er, ikke mindst i takt med, at de nuværende servicekontrakter ændrer sig, når mølleproducenterne sælger parkerne fra.

- Driften af havmølleparker i Nordsøen vil i stigende grad komme i spil i takt med, at producenterne sælger parkerne fra. De nye servicekontrakter rummer potentiale for Esvagt, som vi skal løfte ved at øge værdien af den service, vi tilbyder, siger Peter Lytzen.

Det vil blandt andet ske gennem aktiviteten Esvagt Services, hvor der med strategiske partnerskaber bliver mulighed for at tilbyde inspektioner og servicevedligehold.

- Vi har skibene på plads i havmølleparkerne, men mangler specialisterne; tilsvarende mangler specialisterne skibe og tilstedeværelse i parkerne. Kombination vil give os begge gevinst, siger Peter Lytzen.

Prispres præger olie/gas

Esvagts olie/gas-forretning vil også i de kommende år møde hård konkurrence. Der er en overkapacitet i markedet for Emergency Rescue and Response Vessels (ERRV), og det kan mærkes:

- Der skal kæmpes for kontrakterne på ERRV-markedet, hvor vi ser mange om buddet og forventer et stabilt niveau. Samtidig skal vi gribe de muligheder, der også er, eksempelvis i at Esvagt har en flåde med kompetencer på miljø og på at arbejde i barske klimaer. I den nordlige del af UK-sektor og det nordlige Norge vil der være muligheder, også for nybyggeri i stil med ‘Esvagt Aurora’, som med succes opererer i arktiske egne, slutter Peter Lytzen.

Læs også:  Endnu et Esvagt-skib på vej til MHI Vestas

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093