Sådan vil private give Holmen nyt liv
To af initiativtagerne i den såkaldte Sixtusgruppe er Jens Larsen og Ebbe Talleruphuus. Her forklarer de deres planer. Se politikernes svar her
FAKTA: Projekt Bevar Nyholm
Den nordlige del af den kunstige ø Nyholm er kendt som Holmen - en af verdens ældste flådestationer.
Desuden ligger Dykkerskolen, Hovedvagten ’Under Kronen’, hvor Det Danske Riges Flag blafrer, samt en række andre historiske bygninger på øen.
Dermed er det svært at bygge på området for en eventuel privat investor, siden der skal piloteres på evt. frasolgte områder. Og det vil ødelægge de historiske bygninger, som desuden er beskyttet af en sikkerhedsradius.
I det lys har en privat projektgruppe - Sixtus - arbejdet med planer om at gøre området til et historisk maritimt forlystelsescenter med respekt for historien.
Gruppen har fremlagt en forretningsplan, der kalkulerer med 4.000 daglige besøgende og 400 ansatte.
En del af projektet skal være genopførelsen af det historiske krigsskib ’Sophia Amalia’, der i 1600-tallet var verdens største.
Således kan Nyholm potentielt blive en overskudsforretning samtidig med, at man bevarer og udbygger de historiske områder.
Den nuværende Sixtus-gruppe har følgende medlemmer: Christian Eugen-Olsen (marinehistoriker), Hans Christian Bjerg (forfatter), kontreadmiral Poul Schriver, orlogskaptajn Ebbe Talleruphuus samt parret Jens og Lene Larsen, som bl.a. lever af at udarbejde businessplaner.
Artiklen er en del af temaet VIDEO.