23948sdkhjf

Agersø-færge grundstødt fordi skibsfører faldt i søvn

Stress som følge af dårlige arbejdsvilkår er den indirekte årsag til, at Agersø-færgen gik på grund 7. december

Fredag den 7. december gik Agersø-færgen på grund kl 22:45. Det skete imellem Stigsnæs Havn og Kulkajen ved Stignæsværket, og ifølge SN.dk var skibsføreren faldet i søvn på vagten. 

Mediet kæder grundstødning – og en Omø-færgens grundstødning den 23. november – sammen med det pres, der ligger på færgernes personale som følge af den langstrukne konflikt mellem partnerne omkring driften af de to ruter. 

En konflikt, der nu angiveligt har ført til tre sygemeldinger ud af en stab på knap 20 medarbejdere. 

Presset ifølge SN.dk resulteret i, at skibsføreren på Agersø-færgen ikke har sovet ordentligt om natten på grund af den usikkerhed, der har været om, hvordan færgerne skal drives i fremtiden. 

Som Søfart tidligere har skrevet, vil Slagelse Kommune gerne gøre de to færgeruter til en samlet enhed, hvor personalet kan dække ind for hinanden i tilfælde af sygdom. Blandt andet for at sikre, at en af færgerne ikke ligger stille på grund af sygdom, selvom der er ledigt personale på den anden færge – som det fx skete i uge syv i år.

Læs mere: Færgepersonale nedlagde arbejdet

Planerne har tidligere fået perrsonalet til at nedlægge arbejdet, og forhandlingerne er gået i hårdknude. Ifølge SN.dk var parterne samlet ved forhandlingsbordet for to dage siden.

- Det er rigtig svært at nå hinanden. Alle parter holder  hver sit, og konflikten er gået i hårdknude, siger Hans Pedersen, der er sektorchef for teknik- og servicesektoren i fagforbundet FOA, til SN.dk.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094