23948sdkhjf

Bunker Holding-direktør vinder pris

Christoffer Berg Lassen, 34, salgsdirektør (CCO) i Bunker Holding Group, har vundet den prestigefyldte Rising Star Award, som blev uddelt ved S&P Global Energy Awards galla i New York den 6 december.

Prisen, som blev uddelt for 20. gang, anerkender toppræstationer, brancheledere og innovatorer inden for 18 forskellige kategorier, både virksomheder og individuelle præstationer.

Christoffer Berg Lassen modtog prisen blandt andet for sin hurtige oprykning fra praktikant i en af koncernens datterselskaber til salgsdirektør i Bunker Holding Group bare 13 år senere. Her har han nu ansvar for gruppens 43 forretningsområder i 26 lande.

Støttet af Christoffers ledelse kan virksomheden melde om øget salg i et faldende marked og vækst i sin globale markedsandel, skriver Bunker Holding i en pressemeddelelse. Trods sin unge alder anses han allerede for at være en veteran, når det gælder om at omdanne strategi til operationel og kommerciel succes, og han har stået for tre opkøb på mindre end fire år, fremgår det.

- Jeg er utroligt stolt og beæret over at blive anerkendt af S&P Global Platts og panelet af internationale energieksperter, udtaler Christoffer Berg Lassen.

- Som finalist mødte jeg hård konkurrence fra en række højt kvalificerede branchekolleger - og jeg ser frem til at fejre denne anerkendelse med mine teams, som har arbejdet hårdt for at opnå fantastiske resultater, tilføjer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093