23948sdkhjf

Efter norsk kollision: Australien frygter for milliardinvestering

Australske forsvarsmyndigheder har igangsat en undersøgelse af tre nye flådefartøjer, der er baseret på samme design som den norske fregat ’Helge Ingstad’, der i sidste måned kolliderede med et tankskib
I den foreløbige undersøgelse af omstændighederne omkring den spektakulære kollision mellem fregatten ’Helge Ingstad’ og det maltesiske tankskib, ’TS Sola’, mener den norske havarikommission at have fundet sikkerhedskritiske fejl, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed, på den norske fregat. Det fremgår af den rapport, der blev offentliggjort i slutningen af november.

Det fremgår ligeledes, at det ikke kan udelukkes, at fejlen er at finde på samme type fartøjer, der er bygget af samme skibsbygger, spanske Navantia.

Fejlen ligger i, at tre vandtætte sektioner blev fyldt med vand, og det burde ikke have været muligt.

Dyr investering
Det har nu givet det australske forsvar sved på panden, da man for ganske nylig har fået leveret to af tre bestilte destroyere af Hobart-klassen, der er baseret på samme design som ’Helge Ingstad’.

Skibene skal fremover udgøre rygraden i den australske flåde og har samlet kostet tre mia. australske dollars, svarende til over 14 mia. danske kroner.

En talsperson for det australske forsvar har udtalt, at man, i samarbejde med Navantia, nu undersøger sagen. Man hæfter sig samtidig ved, at der trods alt er store forskelle på australske Hobart-klasse destroyere og norske Nansen-klasse fregatter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.875