23948sdkhjf

Containerrater rasler ned oven på højsæson

Den nye våbenhvile i handelskrigen mellem USA og Kina kan forlænge periode med høje rater på Stillehavet

De høje niveauer, der har præget spotraterne på containerfragt mellem Asien og USA i løbet af efteråret, aftog kraftigt i løbet af sidste uge. 

Det viser den seneste opgørelse af Shanghai Containerized Freight Index, der er sammensat af spotraterne fra Shanghai til 15 nøgledestinationer verden over. 

Raterne til USA's østkyst faldt med 249 dollar til 3.403 dollar, imens raterne til USA's vestkyst faldt med 57 dollar til 2.190 dollar. Faldet kommer efter, at raterne til USA's vestkyst faldt med 11 pct. ugen forinden. 

I Freightos, der følger spotraterne nøje, ser CEO Zvi Schreiber faldet som et udtryk for, at højsæsonen er ved at være forbi. Vel at mærke en højsæson, der ikke bare har handlet om at få varerne frem til julehandlen, men også om at få varerne frem, inden de ville blive pålagt yderligere amerikansk told fra årsskiftet. 

Med den nyligt indgåede våbenhvile i handelskrigen mellem Kina og USA er de bebudede forhøjelser af toldsatser på en lang række varer dog sat på hold. 

- Hvis toldsatser bliver droppet på varer, der indtil nu er blevet forskånet, vil den efterfølgende spurt for at fylde varelagre forlænge højsæsonen til februar, sagde Zvi Screiber til The Loadstar i sidste uge.

Som Søfart har skrevet, har USA og Kina i weekenden besluttet at indstille alle forhøjelser af toldsatser i 90 dage, imens der forhandles om en løsning.

Læs mere: USA og Kina indgår våbenhvile i handelskrig

Det samlede Shanghai-indeks faldt i løbet af sidste uge med 13,49 point til 890,41 point. Raterne til Nordeuropa steg med ni dollar til 747 dollar, imens raterne til Middelhavet steg med 28 dollar til 783 dollar. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203