23948sdkhjf

Norden gennemfører CO2-neutral testrejse

Norden har med succes gennemført en testrejse med et stort oceangående skib på CO2-neutralt biobrændstof
Den gennemførte test viste, at anden generations CO2-neutralt biobrændstof teknisk og økonomisk set er velegnet og dermed et realistisk alternativ til sammenligneligt fossilt brændstof. Testen på Nordens skib viste, at motorydelsen ikke blev begrænset begrænset.

Det skriver rederiet i en pressemeddelelse .

Norden anerkender, at biobrændstof ikke nødvendigvis er den eneste løsning i det lange løb, men tror dog, at anden generations biobrændstof i høj grad kan bidrage til at reducere CO2-udledninger her og nu.

Derudover mener Norden, at man er kommet langt med forbedret brændstofydelse, hvor rederiet har reduceret CO2-udledningen per ton last transporteret på egne tankere med 25 procent mellem 2007-2017.

- Med de nye IMO-mål for CO2-udledning er det dog klart, at forbedret brændstofydelse ikke er nok. Vi har brug for alternative løsninger, og med denne test har Norden vist en bæredygtig metode til at opfylde disse mål, siger Jan Rindbo, adm. direktør hos Norden, i pressemeddelelsen.

Han forventer, at der vil blive stor efterspørgsel efter CO2-neutral transport, når det udbydes på markedet.

- Nu da vi har bevist, at CO2-neutral transport er et bæredygtigt alternativ, er jeg overbevist om, at mange CO2-bevidste kunder vil kræve denne type transport indenfor den nærmeste fremtid, siger direktøren.

Fra Rotterdam til Tallinn
Testrejsen blev foretaget i september 2018 med hollandske GoodFuels, der har specialiseret sig i bæredygtigt brændstof. Testrejsen var en rejse i ballast fra Rotterdam i Holland til Tallinn i Estland på den 37.000 dwt, 182 meter lange Handysize produkttanker, Nord Highlander.

For at sammenligne, hvordan motoren reagerede på biobrændstof som et alternativ til fossilt brændstof med lavt svovlindhold, blev afrejsen fra Antwerpen foretaget på fossilt brændstof. Efter en visuel inspektion af motoren skiftede skibene til biobrændstof. I løbet af rejsen arbejdede motoren med forskellige belastninger i tilstrækkeligt lange perioder for at fastslå stabil ydelse. Efter testen blev der foretaget en visuel inspektion af motoren, som bekræftede, at motoren ikke blev negativt påvirket af biobrændstoffet.

Nordens mål er i den nærmeste fremtid at kunne tilbyde forretningsmæssigt attraktiv CO2-neutral transport til sine kunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11