23948sdkhjf

Terntank bunkrer grønt gas i Gøteborg

Nu kan der både bunkres LNG og LBG i Gøteborg samtidigt med, at der losses og lastes petrokemiske produkter

Det svenske produkt- og kemikalietankrederi Terntank, som har hele flåden under dansk flag fra adressen i Skagen, har indviet Swedegas’ nye gasbunkringsterminal i Gøteborg. Under premierebunkringen blev der i imidlertid ikke taget flydende naturgas (LNG) om bord på ’Tern Sea’, men derimod biogas.

- Det er et gennembrud at kunne tilbyde svensk søfart den her unikke mulighed for ikke bare at omstille til LNG, men løbende at øge andelen af vedvarende bunker som biogas, udtaler Johan Zettergren, direktør for Swedegas i en pressemeddelelse.

Det nyopførte bunkeranlæg i Gøteborg er således bygget til både at kunne håndtere LNG og biogas (LBG). Mens de to brændsler kemisk er stort set ens, så er biogas produceret af organisk affald som f.eks. madaffald, mens LNG er et fossilt brændstof ligesom olie, men dog i øjeblikket det mest rene fossile alternativ i skibsfarten.

- LNG er første skridt. At gradvist øge mængden af biogas er fuldt ud muligt ud fra en teknisk betragtning, da de tekniske installationer og infrastruktur fungerer lige godt med begge typer af gas, siger Tryggve Möller, direktør for Terntank Ship Management, der bl.a. står for driften af Terntanks fire LNG-drevne tankskibe.

Terntanks 15.000 t.dv. store LNG-drevne skibe sejler i interskandinavisk fart i charter for det finske olieselskab NEOT. Bunkeranlægget i Gøteborg er det første, der gør det muligt at bunkre med fast rørledning samtidigt med, at skibet laster og losser sine produkter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.138