Partnerskab vil CO2-udledningen til livs
Nyt studie skal undersøge muligheden for at reducere CO2-udledningen ved hjælp af en innovativ sejlteknologi, kaldet 'Fastrig'.
En ny sejlteknologi er under udvikling. Den skal sørge for at mindske shipping industriens CO2-udledning. Illustration: Drax/Humphreys Yacht Design
Studiet er todelt og løber over et år, hvor de første seks måneder er dedikeret de tekniske aspekter, der omhandler, hvordan man monterer sejlteknologien på skibe. De sidste seks måneder handler om at udvikle en business case, og, om alt går efter planen, kan den nye løsning præsenteres allerede i 2021.
Diane Gilpin, CEO hos SSGA, forklarer, at den nye teknologi ikke blot kan reducere CO2-udledningen. Den kan også vise sig at være et prisvenligt alternativ.
- Brændstofpriserne er sårbare over for oliemarkedets volatilitet. Men så snart teknologien er udviklet, er vinden gratis, siger hun i en pressemeddelelse.
Skal tænke på hele forsyningskæden
Drax har omdannet to tredjedele af sit kraftværk til at benytte biomasse i stedet for kul. Det har skåret deres udledning kraftigt ned. Men med i alt små syv millioner tons træpiller, fordelt på 221 leverancer i fire havne, har man set en nødvendighed i også at gøre noget ved forsyningskæden. Derfor ser man en værdi i at indgå i et samarbejde, der skal nedbringe udledningen fra den shippingindustri, man benytter sig af.
Også Ultrabulk ser frem til at være en del af projektet.
- Studiet ligger helt i tråd med Ultrabulks- og resten af shippingindustriens miljømæssige fokus, siger Per Lange, CEO hos Ultrabulk, i en pressemeddelelse.
Han fortæller videre, at man er godt på vej til at nå de mål, man har sat sig i forhold til NOx- og SOx-udledningen, men at man naturligvis ikke skal stoppe der.
Shippingindustrien står for omkring 3 procent af verdens samlede CO2-udledning.