23948sdkhjf

DFDS’ nordeuropæiske marked higer efter Brexit-afklaring

Middelhavet præsterer som forudset i DFDS' tredje kvartal, mens Nordeuropa har lavere markedsvækst som følge af langtrukken britisk EU-exit

- Vi er glade for at fastholde forventningen om et overskud (EBITDA, red.) på over tre milliarder kroner for hele året, hvilket er en stigning på mere end 10 pct. i forhold til sidste år. Vores nye fragtruter i Middelhavet udvikler sig som vi forventede ved købet. I Nordeuropa har virksomheder og forbrugere derimod brug for en afklaring om Brexit, før væksten kan fortsætte, siger Niels Smedegaard, CEO i DFDS, i forbindelse med selskabets tal for årets tredje kvartal, som er udsendt her tirsdag morgen.

Læs også: DFDS havde udfordringer på to fronter samtidigt i tredje kvartal

I tredje kvartal steg DFDS’ omsætningen 12 pct. til 4,4 mia. kr. hovedsageligt som følge af udvidelsen af rutenetværket i Middelhavet, det vil sige integrationen af tyrkiske U.N. Ro-Ro og øget omsætning fra passagerer i feriehøjsæsonen.

Fragtomsætningen blev hæmmet af lavere vækst på grund af forøget usikkerhed om Brexit. Endvidere påvirkede en stor logistikkontrakt omsætningen positivt i samme periode sidste år. EBITDA før særlige poster steg 7 pct. til 1.045 mio. kr.

Mængderne på fragtruterne steg 6 pct, hvilket var lavere end forventet, idet aktiviteter knyttet til Storbritannien gik ned i tempo, mens handelen mellem Europa og Tyrkiet blev negativt påvirket af en væsentlig devaluering af den tyrkiske lira (TRY) i august.

Antallet af passagerer steg 1 pct., og væksten i omsætningen per passager var højere end forventet.

DFDS forventer, at koncernens omsætning fortsat vil stige med omkring 10 pct. i 2018. Som følge af lavere europæisk vækst indsnævres forventningsintervallet for EBITDA før særlige poster til 3.000-3.100 mio. kr. (2017: 2.702 mio. kr.) fra tidligere 3.000-3.200 mio. kr.

DFDS A/S
mio. kr. 3. kvt. 2018 3. kvt. 2017
Omsætning 4.383 3.922
EBITDA 1.045 976
EBIT 747 742
Overskud før skat 622 714

Kilde: DFDS

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125