Søværnet omorganiserer i Karup
Forsvaret opgiver endegyldigt idéen om at sammensmelte tre operationscentre i ét på Flyvestation Karup
3
Billeder
Medarbejderne i Joint Operations Centre arbejder døgnet rundt med at overvåge kommerciel og militær sejlads i de danske farvande. I fremtiden kommer centret til at hedde National Maritime Operations Center og forbliver som en selvstændig enhed. Foto: Forsvaret
Forsvarets overvågning af de danske farvande og koordinering af maritime redningsoperationer bliver efter nytår samlet i enheden National Maritime Operations Center.
Dermed er Forsvaret én gang for alle gået bort fra den forkromede vision om at sammensmelte flyvevåbenets, hærens og søværnets operationscentre i ét samlet super-operationscenter på Flyvestation Karup.
Denne vision fik luft under vingerne i 2014, hvor Forsvaret etablerede Joint Operations Center, JOC, som netop skulle udvikle sig til et super-operationscenter, der skulle monitere indsættelsen af Forsvarets kapaciteter - både nationalt og internationalt. Her fra dette super-operationscenter på Flyvestation Karup skulle både luftrummet, de danske farvande samt eventuelle landoperationer overvåges 365 dage om året, døgnet rundt.
Udviklingen betød, at overvågningscentret for de danske farvande - dengang kendt som Søværnets Operative Kommando - i marts 2018 flyttede til Karup efter 60 år i en bunker under jorden ved Marselisborg uden for Aarhus. Mere end 100 medarbejdere måtte dermed flytte arbejdsplads fra Aarhus til Karup.
Nye erfaringer
Men i dag - fire år og mange erfaringer senere - er udviklingen af Forsvarets beredskabsplaner kommet ét skridt videre: Fra januar 2019 træder en helt ny struktur i kraft, der etablerer tre ligestillede operationscentre: National Maritime Operations Center, NMOC, National Air Operations Center samt et operationscenter for hæren.
Joint Operations Center vil fortsat bestå, men visionen er nu, at det skal være en overordnet myndighed, der modtager, filtrerer og håndterer oplysningerne fra de tre værns operationscentre.
Baggrunden er, at de tre værn ikke samarbejder særlig meget.
- Der er meget få eksempler på, at vi har foretaget reelle, værnsfælles operationer. Det tætteste, man har været på, har vel været under Folkemødet, hvor de tre værn har arbejdet i én fælles operation med at håndtere beskyttelsen, forklarer orlogskaptajn Frank Erland Jensen, chef for Joint Operations Center.
Giver god mening
Men hvorfor skulle Søværnets operationscenter så egentlig flytte til Karup, når I alligevel ikke skal smelte sammen i ét forkromet værnsfælles operationscenter?
- Det nye Joint Operations Center, JOC, pr. 1. januar 2019 vil jo være placeret her i Karup og skal koordinere indsatsen mellem de tre værns operationscentre. Og derfor giver det jo god mening, at vi sidder tæt sammen. Herudover giver det jo god mening, at medarbejderne i Søværnets Operationscenter fysisk er placeret sammen med den øvrige stab og de sagsbehandlere, som medarbejderne samarbejder tæt med, forklarer Frank Erland Jensen.
Søværnets arbejde med at overvåge dansk farvand er dog fortsat spredt på flere adresser. I Frederikshavn har man beholdt Maritimt Operations Center, hvor medarbejderne er på daglig vagt med at scanne radarbilleder af dansk farvand og videresende dem til behandling hos kollegerne i Karup. Derudover er overvågningen af de grønlandske farvande placeret i Nuuk i det såkaldte Arctic Joint Operations Center eller blot Arktisk Kommando, der beskæftiger 80 mand, og ligeledes driver et døgnbemandet operationscenter.
Hvorfor skal Søværnets operationscenter fortsat være spredt ud på tre geografiske lokaliteter, når I nu har gjort jer så store anstrengelser for at blive samlet?
- Hvad angår Maritimt Operations Center i Frederikshavn er det jo en politisk beslutning, at dette center ikke skulle flytte med til Karup.
Men overvågningen af de grønlandske farvande kunne vel også sagtens samles i Karup?
- I princippet ja. Men her har man så alligevel prioriteret at være i geografisk nærhed med de øvrige instanser, som vil skulle arbejde sammen, hvis der er brug for det. Det er jo f.eks. Politimesteren på Grønland, der har det overordnede ansvar for redning indenskærs, og hvor forsvaret har ansvaret udenskærs. Men der er et tæt samarbejde, og kapaciteterne støtter hinanden på same måde, som vi støtter politi og øvrige myndigheder i Danmark.
Læs også: Orlogskaptajn i frontlinjen
