23948sdkhjf

Aflyste afgange giver højere containerrater

Containerraterne steg i den forgangne uge, så de nu ligger to pct. højere end i samme uge sidste år. Der er bare det med brændstofprisen...

Imens flere rederier holder tonnage ude af markedet, er raterne for at sende en container fra Shanghai til Nordueuropa steget med 34 dollar til 761 dollar pr. TEU i sidste uge. 

Det viser den seneste opgørelse af Shanghai Containerized Freight-indekset, der er sammensat af 15 store ruter fra Shanghai og ud i verden. 

Indekset steg samlet set med 30,38 point til 956,63 point. Ruten til Middelhavet steg med 27 dollar til 778 dollar, og den tungtvejende rute til USA's vestkyst forblev uændret på 2587 dollar pr. FEU. Prisen for at få en fyrrefodscontainer (FEU) fragtet til USA's østkyst faldt med ti dollar til 3294 dollar. 

Det er i særdeleshed 2M-alliancen, der er med til at holde hånden under raterne til Europa. Alliancen, der består af Maersk Line og MSC, har sløjfet AE2/Swan-loopet bestående af 11 store containerskibe. 

Ifølge The Loadstar bliver rygter i markedet ved med at sige, at 2M vil genindsætte skibene i starten af december. Det vil øge udbuddet af ledige containerslots med omtrent 20.000 TEU om ugen, og det kan få store konsekvenser for rateniveauet.

Indtil videre ligger niveauet for raterne til Nordeuropa to pct. over niveauet i samme periode sidste år. Til gengæld ligger bunkerpriserne 43 pct. over samme uge sidste år, og den regning er det altså ikke lykkedes at sende videre til afskiberne. 

Et lyspunkt for containerrederierne er dog ruterne til USA. Raterne til vest- og østkysten ligger henholdsvis 70 pct. og 60 pct. over niveauet ved samme tid sidste år. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079