23948sdkhjf

Shell bag første skib-til-skib LNG-bunkring i Rotterdam

VIDEO: For første gang er LNG som bunker blevet leveret fra skib til skib i Rotterdam. Det skete med Shell's nye bunkerfartøj 'Cardissa'

I Rotterdam var der tale om den første skib til skib-levering af LNG nogensinde, da Shells bunker-nybygning 'Cardissa' for nyligt leverede LNG som brændstof til aframax-tankskibet 'Gagarin Prospect'.

Læs også: Rusland bliver først med LNG-drevet råolietankskibe

'Cardissa' blev leveret i 2017 og kan medbringe 6.500 kbm LNG. Den blev kontraheret hos STX-værftet i Sydkorea tilbage i 2015, og har tilstrækkeligt søgående egenskaber til at kunne forsyne skibe med LNG uden for Rotterdam Havn.

- Denne spændende første gang for 'Cardissa' er et levende bevis på, at Shell er med til at bære LNG frem som et renere og gangbart brændstof for shipping-branchen, siger Grahaeme Henderson, direktør for Shell Shipping and Maritime, i en pressemeddelelse.

'Gagarin Prospect' tilhører russiske Sovcomflot (SCF), og var den første LNG-drevne aframax, da den blev leveret i 2015. Den er nu på langtidscharter hos Shell. 

- Sammen med Shell deler SCF Group en målsætning om at reducere den miljømæssige påvirkning fra shipping, siger Sergey Frank, CEO i Sovcomflot.

Han tilføjer, at særligt rederiets ruter i Nordsøen og Østersøen vil være genstand for LNG-drift.

LNG er dog bare en af flere nye brændstoftyper, der forventes at opleve en øget efterspørgsel, når IMO's kommende svovlkrav træder i kraft ved indgangen til 2020. Shell offentliggjorde for nyligt en liste over, hvordan forskellige brændstoftyper vil være tilgængelige i en række nøglehavne verden over. Se listen her

Se mere om 'Cardissa' i Shell's video herunder:

Artiklen er en del af temaet SØFART TEMA: Røgrensning og alternativ bunker.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095