23948sdkhjf

Afskibere uvidende om svovl-konsekvenser

Langt de fleste afskibere har ikke regnet på, hvad de kommende svovlkrav kommer til at betyde for deres udgifter til søfragt, viser undersøgelse fra Drewry

Imens Maersk Line og flere andre af de store containerrederierne har varslet nye brændstoftillæg, når IMO's skærpede svovlkrav træder i kraft i 2020, har kun de færreste afskibere forholdt sig grundigt til konsekvenserne.

Det skriver Ritzau Finans i NP Investor på baggrund af en undersøgelse fra konsulenthuset Drewry. 

Kun hvert tiende af de 106 adspurgte afskibere har lavet en reel analyse af, hvordan de nye svovlkrav kan påvirke deres omkostninger. Og hver tredje siger, at de har dårligt styr på reglerne. 

Rederierne skal enten investere i scrubbere til at rense udstødningsrøgen for svovl eller gå over til dyrere brændstof end i dag for at leve op til de kommende krav. Det forventes tilsammen at give containerrederierne en meromkostning på 10-15 mia. dollar om året. 

Til sammenligning havde de 13 største containerrederier et overskud før skat og renter på 3,5 mia. dollar i 2017.

- Det er derfor tydeligt, at rederierne ikke på nogen måde kan absorbere de ekstra udgifter. Afskiberne bliver nødt til at dække de ekstra omkostninger. Der er simpelthen ikke andre, der kan. Det eneste spørgsmål er: hvordan, skriver Seaintel i en kommentar.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109