23948sdkhjf

MHI Vestas præsenterer den første 10MW vindturbine i historien

OFFSHORE VIND: Topydelsen for en vindmølle bliver hævet fra 8 til 10 MW, når MHI Vestas’ nye V164 platform kan installeres fra 2021

Vindpioneeren MHI Vestas er klar med verdens største mølle - en turbine, som virksomheden kalder V164-10.0 MW.

Det nye tekniske vidunder skal stå på en V164 turbineplatform, og møllevingerne når altså en produktion på de 10 MW.

Det stod klart tirsdag sidste uge ved en præsentation i Hamborg. Det er første gang, en vindmølle kan præstere et tocifret antal watt.

CEO i MHI Vestas, Philippe Kavafyan, udtaler i en pressemeddelelse:

– Det, der var umuligt før, er blevet det nye benchmark. Ved at lancere denne V164 10 MW mølle i dag er Vestas stolt af at bidrage til denne milepæl i offshore vindindustrien. Vi giver anerkendelse til alle de af vindindustriens pionerer, som har bidraget til denne historiske tocifrede nominelle kapacitet.

Samarbejde bag

Virksomheden MHI Vestas Offshore Wind er et fifty-fifty joint venture fra 2014 mellem Vestas Wind Systems A/S og Mitsubishi Heavy Industries (MHI). Virksomhedens fokus er at designe, installere og servicere vindturbiner til offshore vindindustrien.

Virksomhedens ledelse fremhæver, at den barriere-nedbrydende model er bygget på godkendt teknologi og på lektier lært fra V164-platformen. Der er nemlig installeret over 100 8MW-164 turbiner i Storbritannien og Tyskland. Derfor lover virksomheden en pålidelig mølle fra første dag, den er installeret på havet.

Torben Hvid Larsen er Chief Technology Officer i MHI Vestas. Han er begejstret for samarbejdet.

– Den nye 164-10 MW tubine er det bedste bevis på, at vi ikke accepterer de begrænsninger, som konventionel tænkning pålægger. Vi ændret hvad der er muligt inden for vores felt, siger han i en pressemeddelelse.

V164-10.0 MW sælges allerede nu og er klar til installering i 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089