Foto: Indian Coast Guard

Den tragiske brand på det 353 meter lange containerskib 'Maersk Honam' tidligere i år førte til en bred debat om, hvordan farligt gods bør opbevares på containerskibe. 

Blandt andet har Maersk Line gennemgået sine procedurer for, hvordan containere med farligt gods skal håndteres. 3.000 forskellige typer af varer er blevet vurderet, og det har resulteret i et sæt nye retningslinjer i Maersk-regi.

Retningslinjerne bliver kaldt risk based dangerous goods stowage-principperne. Altså et sæt principper for, hvordan farligt gods skal placeres afhængig af den risiko, de udgør. 

Helt konkret har Maersk kigget på de forskellige skibstyper og defineret seks forskellige risikozoner på containerskibene.  

Væk fra apteringen

Det betyder, at gods, der er omfattet af den internationale kode for farligt gods (international maritime dangerous goods code) ikke længere vil blive lastet ved siden af aptering eller fremdriftmaskineri. Netop de to områder er defineret som den zone, der har den laveste risikotolerance. 

Risikotolerancen vil også være lav under dæk og i midten af skibet, hvorimod tolerancen vil være højere over dæk for og agter. 

Læs også:  Det kunne være gået langt værre for ’Maersk Honam’

Ved at analysere statistikker fra tidligere containerbrande er Maersk nået frem til, hvor på skibet hver enkelt af de 3.000 varetyper kan lastes. Varetyperne er defineret af FN. 

Maersk har præsenteret de nye retningslinjer for IMO og Søfartsstyrelsen.

- Al last om bord på 'Maersk Honam' levede op til betingelserne i International Maritime Dangerous Goods Code, og var lastet på skibet i henhold til koderne. Alligevel fik det ubærlige, tragiske følger, da ilden startede i et lastrum foran apteringen, siger Ole Graa Jakobsen, chef for flådeteknologi hos Maersk Line, i en pressemeddelelse.

Han fortsætter:

- Det har vist os, at det er nødvendigt at gennemgå de internationale regler og praksisser for opbevaringen af farligt gods for at yde optimal beskyttelse af besætning, last, miljøet og skibene. 

Vil have branchen med

Statistikkerne fra tidligere containerbrande kommer fra CINS (Cargo Incident Notification System). Sammen med de andre medlemmer af CINS vil Maersk nu forsøge at udbrede sine nye retningslinjer til resten af industrien. 

Læs også: Mærsk: Regler om farligt gods bør strammes

- Brande på containerskibe er et problem for hele industrien, og vores intention er at dele og diskutere vores erfaringer fra den her grundige gennemgang med de relevante fora i branchen, siger Ole Graa Jakobsen.

- Vores mål er at opnå langvarige forbedringer ved at gennemgå vores systemer og designe en start-til-slut-proces, der er sikker for vores søfolk og nem at håndtere for vores kunder, siger han.

Det er ikke bevist, at branden på 'Maersk Honam' opstod i en container med farligt gods. Det ligger dog fast, at branden opstod i et lastrum, hvori containere med farligt gods var placeret. Besætningen nåede at udløse CO2-anlægget for at slukke branden, men forgæves. Fem besætningsmedlemmer mistede livet. 

Læs også:  Regler for transport af farligt gods i søgelyset