Maritim industri vinder på samarbejde
Den danske maritime industri er globalt førende - og det skyldes både en høj grad af innovation og evnen til at arbejde sammen på tværs i branchen, fastslår Danske Maritimes adm. direktør Jenny N. Braat
For at den danske maritime industri kan beholde sin førerposition er det dog afgørende, at branchen kan skaffe kvalificeret arbejdskraft, og at virksomhederne ikke mødes af konkurrenceforvridning, mener Jenny N. Braat, adm. direktør i Danske Maritime Foto: Ursula Rechnagel Taylor
Ifølge brancheforeningen Danske Maritime ligger Danmark i dag på en syvendeplads blandt verdens førende lande, når det gælder eksport af maritimt udstyr.
Ranglisten omfatter vel at mærke de store skibsbyggernationer, så hvis man alene ser på udstyrsproducenter, er Danmark klart førende, påpeger Jenny N. Braat, adm. direktør i Danske Maritime, hvis medlemmer omfatter alt fra skibsværfter inden for både reparation og nybygning til leverandører af maritimt udstyr og service samt maritime designere.
Selv om de danske producenter af maritimt udstyr og tjenester er oppe mod hård konkurrence på det globale marked, har branchen herhjemme nogle klare forspring.
Det er der især to årsager til ifølge Jenny N. Braat. Hun peger dels på virksomhedernes evne til at være innovative, dels en høj grad af samarbejde inden for branchen.
Teknologi og kvalitet
Hvad er det, der gør dansk maritim industri til verdensklasse?
- Noget af det, der gør os til verdensklasse, er at vi har nogle produkter, som er i verdensklasse med meget avanceret teknologi. Det vi leverer er også i en kvalitet, som overgår det, vi ser de fleste andre lande i verden.
- Dertil kommer, at hvis du ser på innovationsgraden i den maritime industri og sammenligner med den almindelige industri i Danmark, så har vi faktisk en innovationsgrad, der er 2,5 gange så høj. Det vil sige, når man ser på, hvor mange nye produkter og innovative ideer - eksempelvis patenter - der kommer ud fra erhvervet.
Jenny N. Braat peger på, at industrien herhjemme selv bidrager med den største andel - nemlig omkring to tredjedele - af investeringerne i innovation, mens resten kommer fra staten, fonde osv. I de øvrige nordiske lande er det omvendt.
- Det viser, at det er en industri, som VIL innovation. Det er også det, vi skal overleve på - at vi har en høj grad af innovation, men også at vi har en international regulering, som sikrer, at når vi kommer ud med banebrydende produkter, så er håndhævelse af reglerne sikret, så dem der lever op til reglerne også er dem, der bliver belønnet.
Årsagen til, at dansk maritim industri i dag har førende position, skyldes ifølge Jenny N. Braat i høj grad også Danmarks fortid som værftsnation, hvor værfter som B&W, Aalborg Værft og Lindøværftet dannede grundlag for virksomheder som MAN, Alfa Laval og OMT.
Disse virksomheder hører i dag til blandt branchens lokomotiver, samtidig med at de agerer platforme for mindre udstyrsleverandører, påpeger hun.
- Det vi arbejder på er hele tiden at sikre, at vores videns- og udviklingsniveau er i verdensklasse, for det er det, der er vores styrkeposition i bund og grund.
- Derfor er det vigtigt at sikre udviklingsplatformene herhjemme og virksomhedernes muligheder for fortsat at være innovative. Og så skal vi sikre, at iværksættermiljøet også styrkes, siger Jenny N. Braat.
Digitalisering
Her kommer digitalisering ifølge direktøren til at spille en markant rolle i de kommende år.
- Samarbejde mellem det traditionelle maritime erhverv og andre erhverv meget vigtig. I dag indeholder de fleste maritime udstyrsprodukter allerede en vis grad af digitalisering. Det vi mangler er en fælles kommunikation mellem produkterne. Her tror vi på, at der vil være nogle muligheder for dansk maritim industri, fordi vi har et rigtig godt samarbejde i hele branchen.
Jenny N. Braat peger på, at en stigende grad af digitalisering og automation af skibsfarten i fremtiden vil betyde mindre bemanding på skibene. Til gengæld vil der være behov for flere folk på land til at styre skibene.
For at den danske maritime industri kan beholde sin førerposition er det dog afgørende, at branchen kan skaffe kvalificeret arbejdskraft, og at virksomhederne ikke mødes af konkurrenceforvridning, betoner Jenny N. Braat.
Politisk opbakning
Hun kvitterer for den politiske opbakning, regeringen med sin vækstplan for Det Blå Danmark har lagt op til. Men initiativerne - herunder en længe efterspurgt maritim montørordning - måtte gerne blive søsat lidt hurtigere, mener direktøren.
- Det jeg synes vi skal se lidt mere på herhjemme er ressourcer til forskning og udvikling. For hvis vi ønsker, at de store virksomheder bliver i Danmark og fungerer som lokomotiver, så skal vi også sikre os, at der er nogle rammebetingelser, der er så attraktive, at de bliver i Danmark. For hvis først de flytter ud, så kommer de ikke tilbage. Det viser al erfaring.
Denne artikel indgår i magasinet 'Dansk Verdensklasse 2018'. Klik her og læs hele magasinet.
FAKTA: Dansk Maritim Industri
Det Blå Danmark beskæftiger direkte og indirekte ca. 95.000 personer. Heraf er omkring 40.000 ansat i den danske maritime industri. Medarbejderne er primært tekniske medarbejdere på alle niveauer fra faglærte til lange eller mellemlange tekniske uddannelser.
Produktionen i den maritime industri er i alt ca. 91 mia. kr. årligt. Branchen har haft en produktivitetstilvækst på i gennemsnit 7,8 pct. om året de seneste 10 år. Til sammenligning var væksten 1,4 pct. for hele Danmark.
Er et af de mest innovative erhverv i Danmark. Hele 45 pct. af de maritime industrivirksomheder er innovative, mens det kun gælder en femtedel af virksomhederne i den øvrige industri.
Eksporten i Det Blå Danmark er på knap 250 mia. kr., hvilket svarer til 22,4 pct. af den samlede danske eksport. Største eksportmarkeder er hhv. Korea, Kina, Japan, EU og USA.
Kilde: Danske Maritime
Det Blå Danmark beskæftiger direkte og indirekte ca. 95.000 personer. Heraf er omkring 40.000 ansat i den danske maritime industri. Medarbejderne er primært tekniske medarbejdere på alle niveauer fra faglærte til lange eller mellemlange tekniske uddannelser.
Produktionen i den maritime industri er i alt ca. 91 mia. kr. årligt. Branchen har haft en produktivitetstilvækst på i gennemsnit 7,8 pct. om året de seneste 10 år. Til sammenligning var væksten 1,4 pct. for hele Danmark.
Er et af de mest innovative erhverv i Danmark. Hele 45 pct. af de maritime industrivirksomheder er innovative, mens det kun gælder en femtedel af virksomhederne i den øvrige industri.
Eksporten i Det Blå Danmark er på knap 250 mia. kr., hvilket svarer til 22,4 pct. af den samlede danske eksport. Største eksportmarkeder er hhv. Korea, Kina, Japan, EU og USA.
Kilde: Danske Maritime
