23948sdkhjf

Fuld russer får fire måneder bag svenske tremmer

Den russiske kaptajn, som i august satte 'BBC Lagos' på grund ved Helsingborg, er blevet idømt fire måneders fængsel

Den 53-årige russsiske kaptajn, som i starten af august sejlede bulk-skibet 'BBC Lagos' ind i Øresund med en promille på 2,76, kommer ikke hjem foreløbig. 

Det står klart, efter at han er blevet idømt fire måneders fængsel for grov spiritussejlads. Fængselsdommen skal afsones, inden russeren kan forlade Sverige, skriver Helsingør Dagblad.

7960 t.dv. store 'BBC Lagos' var på vej fra Kleipeda til Las Palmas, da trafikovervågningen i Øresund opdagede, at skibet var ude af kurs.

Trods ihærdige forsøg lykkedes det ikke at komme i kontakt med skibet, og i retten forklarede kaptajnen, at han var faldet i søvn. Han forklarede også, at han højst sandsynligt også var faldet i søvn, selvom han ikke havde drukket whisky, fordi han var udmattet. 

Hverken personer, skib eller miljø led overlast ved grundstødningen, der skete på en sandbanke. 

'BBC Lagos' er indregistreret i Antigua Barbuda og tilhører BBC Chartering. 

Som Søfart tidligere har skrevet, er det anden gang i år, at et skib fra BBC Chartering er indblandet i en ulykke nær Danmark. Tidligere i år var det 'BBC Neptun', der blev påsejlet af containerskibet 'Delphis Gdansk' i Storebælt.

Læs også: Kolliderede bananer bliver til fjernvarme

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109