KRONIK: Velkommen til Det Blå Danmark - et erhverv i global konkurrence
Vælger Danmark fortsat at gå enegang med militære udbud, er det med fare for, at den maritime industri går glip af vigtig viden og udvikling, skriver Jenny N. Braat, adm. direktør i Danske maritime i ugens maritime synspunkt
Der er lagt mange gode kræfter i planen, og bærende for den er, at Det Blå Danmark altid skal ses i et globalt perspektiv. Derfor ser vi i Danske Maritime frem til at arbejde sammen med erhvervsministeren om at få implementeret de initiativer i vækstplanen, som skal gøre danske maritime industrivirksomheder endnu stærkere i den globale konkurrence.
Noget af det, der især bør fokuseres på i den kommende tid, er at få montørordningen endeligt på plads. Herudover ser Danske Maritime frem til gennemførelsen af det bebudede service- og nabotjek af rammevilkår på bl.a. værftsområdet, ligesom vi håber, at ministeren vil prioritere det fortsatte arbejde med at få de internationale reguleringer på miljø- og sikkerhedsarbejdet implementeret.
Forskning og innovation er også et område, der bør prioriteres, ligesom adgangen til kvalificeret arbejdskraft - ikke mindst inden for de tekniske områder - er et væsentligt omdrejningspunkt i vækstplanen, som fortjener et stærkt fokus i den kommende tid.
Hovedløse udbud
Et andet vigtigt element er statens udbud af skibe. Da regeringen i begyndelse af året offentliggjorde sin vækstplan, var meldingen, at man i forbindelse med offentlige udbud ønskede at prioritere innovation samt miljø- og klimaløsninger.
Det ønske håber vi, at ministeren holder fast i, da det kan være med til at hindre hovedløse udbud, hvor staten i praksis sender kontrakter på nye skibe i hænderne på udenlandske værfter, selv om danske værfter er fuldt konkurrencedygtige. Med tab af innovation, eksport, arbejdspladser og skatteindtægter som resultat.
Ministeren giver i sit interview i Søfart udtryk for et ønske om at sikre adgangen for danske værfter til at kunne deltage i de øvrige EU-landes forsvarsudbud.
Det er dog værd at bemærke, at Danmark hverken har magt eller middel til at sikre dette. Når EU’s traktater udtrykkeligt tillader, at krigsmateriel udbydes nationalt, er der ikke meget, Danmark kan gøre ved det.
Ministeren mener, at vi i industrien ønsker en protektionistisk udbudspolitik. Det er langt fra tilfældet. Vi ønsker lige vilkår. Vi er enige i, at det er den bedste, der skal have ordren, men vi er ikke enige i, at det er den billigste, der er den bedste.
At lade danske militære udbud afspejle ønsket om et frit marked, er en usikker vej at gå. Vælger vi fortsat at gå enegang, så er det med fare for, at den maritime industri går glip af vigtig viden og udvikling, når for eksempel en ti-årsregel forfejlet indføres og derved i praksis dømmer danske værfter ude på forhånd.
Mister vi først nogle af vores få militære ordrer til udlandet, kan vi let miste evnen til også fremover at kunne udvikle, levere og vedligeholde de avancerede skibe, vi har brug for.
For dyrt og besværligt
EU’s udbudsregler er komplekse, og der er mange fælder - både for den offentlige udbyder og den private tilbudsgiver. Det betyder, at Forsvaret bruger store midler på juridisk assistance, og at det bedste tilbud af og til afvises på grund af formelle fejl.
Også tilbudsgivere bruger penge på juristeri, og især de mindre kan afholde sig fra at byde, simpelthen fordi det er for besværligt og for dyrt. De værfter, der har ordrebogen fuld, vil fristes til at se på den private sektor, hvor tilbudsgivning kan være 100.000 kr. billigere.
Et udbud efter EU’s regler sikrer, at alle behandles ens, men ikke at køberen får den bedste vare. Det skal den offentlige indkøber selv sørge for.
Søværnet har historisk set været gode til at stille krav til skibene, og de har været fremragende til at medvirke til udviklingen af de danske orlogsfartøjer. Andre offentlige indkøbere har ikke haft samme faglige kompetencer og har bestilt skibe, der aldrig kom til at udføre deres opgaver.
Det er ikke småpenge, som forsvaret får tilført og skal investere i nyt materiel. Midler, der kan komme dansk innovation og konkurrenceevne til gode i tider som disse, hvor vi heldigvis har fred, selvom der oprustes på forsvarssiden.
Senest har man fra politisk side besluttet at hæve bevillingen til Forsvaret med 0,8 mia. kroner i 2018 og frem til 2023 øges dette beløb til 4,8 mia. kroner årligt grundet den nye sikkerhedspolitiske situation, vi befinder os i.
Bør styrke dansk førerposition
Går vi mod en ny sikkerhedspolitisk situation, bør vi særligt have for øje, at vi ikke stiller os selv dårligere i en potentiel krisesituation ved at gøre os unødigt afhængige af andre magters velvilje.
I Norge har man gået kompromisset vej. Her har man ved anskaffelsen af fire nye ubåde stillet krav om, at det tyske værft ThyssenKrupp Marine Services forpligter sig til at indgå i forskellige industrisamarbejde med Norge svarende til anskaffelsesprisen.
Danmark bør selvfølgelig arbejde politisk for åbne markeder, men vi bør samtidig styrke vores førende position ved at understøtte udviklingen af den maritime industri, frem for at skabe en situation for os selv, hvor vi stiller vores egne virksomheder dårligere end virksomheder i vores nabolande.
Læs også: Ren intern milliardordre i Norge på kystvagtskibe
