23948sdkhjf

Dan-Bunkering hyrer tre nye tradere

Nyansættelser hos Dan-Bunkering i Dubai
Dan-Bunkering, Middle East, har ansat tre nye bunker traders til sit kontor i Dubai.

Den første, Benedek Nagy, er født og opvokset i Ungarn, men flyttede til Danmark som 18-årig for at læse International Shipping and Trade og for at høste erfaring inden for shippingindustrien.

Nummer to, Fabio Rossetti, er vokset op i en multietnisk familie i Danmark og har taget en uddannelse inden for økonomi og innovation fra Copenhagen Business School.

Den tredje er Nemish Jose, som stammer fra Indien. Han har en MBA i Port & Shipping Management fra Indian Maritime University and taler engelsk, hindi, malaysisk og tamil. Han har seks års erfaring fra bunkerbranchen.

Dan-Bunkerings Mellemøsten-kontor har oplevet hastig vækst, når det gælder antallet af medarbejdere, især i løbet af det seneste år.

- Vi er meget stolte af, at vi vedvarende er i stand til at investere i nye talenter og erfarne tradere til trods for de hårde markedsbetingelser i vores branche. Dette bekræfter, at hårdt arbejde og stabil vækst betaler sig, og at industrien anerkender muligheden for at blive en del af vores organisation, udtaler direktør Kasper Fulton Stiedl i en pressemeddelelse.

Dubai-kontoret er den afdeling i Dan-Bunkering med flest forskellige nationaliteter blandt medarbejderne, hvilket ifølge selskabet styrker mulighederne for at nå ud til mange forskellige kulturer og markeder i bunkerindustrien.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11