23948sdkhjf

Maersk Tankers udnævner ny finansdirektør

Morten Mosegaard Christensen er hentet til tankrederiet fra Danske Bank
Maersk Tankers får en ny finansdirektør den 1. december.

Den nye finansdirektør, Morten Mosegaard Christensen, afløser Henrik Kvist-Jacobsen, som forlader tankrederiet efter ti år, fremgår det af en meddelelse fra Maersk Tankers.

Morten Mosegaard Christensen kommer fra en stilling i Danske Bank, hvor han for øjeblikket er konstitueret finansdirektør og personaledirektør.

Tidligere har han haft forskellige ledende stillinger i Danske Banks finansafdeling. Han har også arbejdet med strategi og forretningsudvikling på ledelsesniveau og har sammenlagt arbejdet i Danske Bank i knap 13 år.

Maersk Tankers nye finansdirektør har en kandidatgrad i matematik og økonomi er desuden PhD. i finansiering fra Syddansk Universitet.

- Maersk Tankers gennemgår en markant transition med vores nye ejerskabsstruktur, mens vi fortsat fokuserer på at levere overlegen kommerciel præstation gennem digitalisering. Mortens ledelsesprofil kombineret med stor finansiel indsigt og strategisk fokus bringer nøglekapaciteter til Maersk Tankers, udtaler Christian M. Ingerslev, adm. direktør for Maersk Tankers.

- Hans dybe kendskab til den finansielle sektor og dokumenterede evne til at skabe resultater og finansiel gennemsigtighed er vigtige, mens vi går ind i vores næste vækstfase, tilføjer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102