23948sdkhjf

Spotrater på Stillehavet i himmelflugt

Flere containerrederier har indsat ekstra kapacitet på ruterne mellem Asien og Stillehavet for at høste ekstraordinært høje rater

Raterne for containerfragt mellem Asien og Stillehavet er nu så høje, at flere rederier er begyndt at sætte ekstra tonnage ind på ruterne. 

Det skriver Splash på baggrund af data fra analysehuset Alphaliner. I nogle tilfælde bliver eksisterende skibe på ruterne erstattet af større, imens andre rederier, heriblandt Maersk Line, har valgt at indsætte flere skibe. 

Alphaliner noterer sig, at knapheden på kapacitet kommer efter, at tre ruter fra Fjernøsten til den amerikanske vestkyst og en enkelt til østkysten er blevet lukket siden juni. 

I samme tidsrum er raterne fra Shanghai til USA's vestkyst steget med 93 pct. til 2298 dollar pr. FEU, imens raterne til østkysten er steget med 60 pct. til 3485 dollar pr. FEU.

Lars Jensen, CEO i Seaintellingence Consulting, ser de høje rater som et udtryk for en stigende efterspørgsel, snarere end at der er tale om aktører, som skynder sig at transportere varer inden yderligere handelssanktioner imellem USA og Kina træder i kraft. 

I en analyse på Linkedin henviser han til, at det nu bliver interessant at se, om den aktuelle indsættelse af ekstra kapacitet vil føre til en ny priskrig. Og dermed en hurtig ende på de høje rater.

- I øjeblikket peger det i retning af en mere stabil tilgang med ekstra kapacitet i form af særafgange snarere end nye permanente services, skriver Lars Jensen.

Shanghai-indekset, der er sammensat af priserne på fragt fra Shanghai til 15 destinationer rundt om i verden, sluttede sidste uge med en stigning på 37,82 point i forhold til ugen før, så det ramte 939,48 point.

Indekset nåede årets foreløbige lavpunkt i marts, hvor det ramte 568,68 point. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11