Video: Se Molslinjens nye katamaran
Skrog nummer 393 på Austals Henderson-værft er nu blevet forenet med overbygningen.
Dermed er '393' kommet et afgørende skridt tættere på at blive Molslinjens nye 'Express 4'. Brændstofoptimering har ifølge Austal været med til at præge designet af skroget.
Nybygningen får en kapacitet på 1000 passagerer og 425 biler. Katamaranen kan skyde en hastighed på op til 40 knob, og komforten bliver ifølge Austal "klasseledende".
Det 109 meter lange fartøj har 610 lanemeter til højere køretøjer.
- Fartøjet repræsenterer det seneste i high-speed katamaranteknologi og er en optimal færgeløsning for Molslinjen, lyder det fra Austal.
Konstruktionen af 'Express 4' begyndte i april 2017. Den tilhører Austal Auto Express 109-serien, der bliver designet og bygget på Austals værft i det vestlige Australien. Her er konstruktionen af en lignenden færge til norske Fjord Line også begyndt.
Artiklen er en del af temaet VIDEO.