23948sdkhjf

Tina Revsbech ude af BW Tankers

Den danske CEO for BW Tankers har forladt rederiet

Tina Revsbech er ikke længere at finde som CEO i BW Tankers – en stilling, hun tiltrådte i 2015.

Det oplyser BW Tankers ifølge flere medier. 

Tilbage i 2015 kom Tina Revsbech fra en stilling som direktør i Torm, imens BW Group lurede på at sende sit tankrederi på børsen i Oslo.

Det skete aldrig, og med planer om at fusionere BW Tankers med Hafnia Tankers antyder "spekulationer i markedet" ifølge Tradewinds, at Hafnias CEO Mikael Skov står øverst på listen over potentielle topchefer i det potentielt sammenbragte produkttankrederi.

- BW og Tina skildtes på meget venskabeligt vis, og vi er taknemmelige for hendes lederskab, imens hun var hos os, siger en unavngiven talsperson fra BW Tankers ifølge Tradewinds. 

Som Søfart skrev tidligere denne uge, har BW 41 ejede LR1- og MR-skibe i flåden foruden et nybygningsprogram med 12 skibe. Dertil kommer en aktiepost på 43,5 pct. af Hafnia Tankers, der har en flåde med omtrent samme værdi.

- Hafnia udforsker muligheden for at konsolidere med BW Tankers, et selskab ejet af BW Group, en af vores aktionærer, skrev Hafnia Tankers i forbindelse med sit regnskab for det første halvår 2018.

Læs mere: Hafnia vil fusionere med BW Tankers

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091