23948sdkhjf

Celsius bestiller LNG-nybygninger med bobler

Celsius Shipping bevæger sig ind i LNG med to nybygningsordrer med boble-system.

Det Hellerup-baserede Celsius Shipping har kontraheret to LNG-nybygninger hos Samsung Heavy Industries (SHI) til sit tankrederi Celsius Tankers. 

Det oplyser værftet i en meddelelse.

Nybygningerne skal blive på 180.000 kbm hver, og skibene har et prisskilt på 187 mio. dollar stykket. Det svarer til 1,22 mia. kroner. Der er option på yderligere to skibe.

Ifølge SHI bliver der tale om de første LNG-skibe i verden med Samsungs Saver Air-system. Systemet blæser bobler ud i bunden af skibet for at reducere friktionen mellem skrog og vand. 

Teknologien blev i 2017 implementeret på en 23.000-TEU nybygning til MSC, hvor den ifølge Samsung har givet brændstofbesparelser, som "sjældent er tilgængelige" på containerskibe.

SHI forventer i øvrigt en stigende tilgang af ordrer på LNG-skibe og henviser til Clarksons, som forventer stigende efterspørgsel efter LNG.

Inklusiv 37 ordrer i år er der 194 LNG-skibe til levering i løbet af de kommende fem år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095