23948sdkhjf

Nu kommer scrubber-leveringerne fra ME Production

Den nordjyske scrubberfabrikant har efter lang tids venten fået hul på leveringerne af scrubbere.

Det har krævet tålmodighed at være blandt de første til at udvikle scrubbere.

Det har den nordjyske virksomhed ME Production måttet sande, for det er først nu – flere år efter sammenlægning af tre mindre virksomheder og investering af et "stort to-cifret" millionbeløb, at leveringerne begydner at ske. 

- Det er vores investeringer og markedsføring, som kommer tilbage nu. Plus, at vi har været heldige at komme med fra 2015, hvor vi fik nogle prototyper ud at sejle, så vi har fået en del erfaring i forhold til driften, siger direktør Jens Peter Faldt ifølge Finans til Ritzau Finans.

Læs også: Nordjyder venter stadig på røgrensnings-boom

Nu regner han med at skulle levere en scrubber om ugen til en pris på 7,5-10 mio. kroner. Det store boom i leveringerne skyldes de kommende IMO-regler om en udledning af svovl på maksimalt 0,5 pct. 

Reglerne træder i kraft i 2020, men i årene frem mod 2023 forventer Jens Peter Faldt et fortsat scrubbermarked til nybygninger. Derefter vurderer han dog, at andre teknologier vil tage over.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094