23948sdkhjf

Uni-Chartering bliver til Uni-Tankers

De to USTC-selskaber vil fremover have samme navn.

Torben Østergaards United Shipping and Trading Company-koncern (USTC) fortsætter den forsimpling af koncernens mange navne, som startede med at slå en vifte af Shipping.dk-selskaber sammen under navnet SDK.

Nu gælder det tankrederiet Uni-Tankers, der lægger charterselskab Uni-Chartering ind under brandet Uni-Tankers.

Linkedin understreger Uni-Tankers' CCO Per Ekmann, at der med undtagelse af navnet ikke vil være nogen forskel at mærke for selskabets kunder. 

Foruden Per Ekmann består direktionen i Uni-Tankers af CEO Torben Andersen og CFO Thomas Thomsen. 

Som Søfart skrev inden sommerferien, kom Uni-Tankers ud af regnskabsåret 2018 med et underskud på 13 mio. kroner efter skat.

- Vi er på ingen måde ene om det i branchen, hvilket kan hjælpe en smule på moralen – specielt over for vores dygtige stab af medarbejdere, der hver dag arbejder hårdt på at trække forretningen i den rigtige retning. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at det er dybt utilfredsstillende at komme ud med underskud, sagde Torben Andersen i forbindelse med resultatet. 

Uni-Chartering har en flåde på omtrent 25 skibe.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078