23948sdkhjf

Endelig: Hybridfærge er klar

"Kanalen" blev knap to måneder forsinket. Se video af første sejlads.

Hybridfærgen ”Kanalen”, der skal pendle mellem Thyborøn og Agger, har gennemført sin jomfrurejse. Den skulle have fundet sted i maj måned, men forsinkede leveringer af batterier udskød den første tur. 

Den blev så gennemført 9. juli, skriver Maritime Danmark.

Se video: "Kanalens" første sejlads (Kilde: Søby Værfts facebookside)

’Kanalen’ er den første hybride nybyggede lille genvejsfærge i drift i Danmark. Nybygningsprojektet er i flere omgange blevet forsinket siden projektet blev igangsat af kommunerne Thisted og Lemvig i sommeren 2014.

Bl.a. måtte det første EU-udbud af ordren gå om efter en klage fra en af byderene.

Ifølge overfartslederen skal den nye færge først indsættes i løbet af august. Dermed er der god tid til, at besætningerne får trænet hen over højsommeren, mens rutens godt 40 år gamle færge med samme navn tager den sidste tørn.

Den gamle ’Kanalen’ blev leveret fra Søren Larsen & Sønners Skibsværft i Nykøbing Mors i 1975. Jens Børge Nielsen oplyser, at den efter al sandsynlighed sælges til ophugning, når den nye færge er fuldt indkørt henover efteråret. Søfart laver en større præsentation af den nye færge efter sommerferien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094