23948sdkhjf

Med USA's straftold er handelskrig mellem USA og Kina i gang

Konflikt mellem USA og Kina lever nu helt bogstaveligt op til definitionen af en handelskrig, siger økonom.

En egentlig handelskrig er nu brudt ud mellem Kina og USA med indførelsen af straftold på en række kinesiske varer.

Det siger chefanalytiker Amy Yuan Zhuang, som dækker de asiatiske markeder for Nordea.

- Vi har med vilje ikke brugt ordet handelskrig om konflikten mellem USA og Kina før nu. Men det, der sker, lever helt bogstaveligt op til definitionen af en handelskrig, siger hun.

Ifølge Amy Yuan Zhuang er definitionen på en handelskrig, at et land indfører told mod et andet land på en lang række varer. Ikke bare en bestemt vare som for eksempel solpaneler.

- Begge lande afventer hinandens reaktioner. De vil sætte hårdt mod hårdt, for ingen af dem har lyst til at fremstå svag og ubeslutsom, siger chefanalytikeren.

Tidligt fredag morgen - klokken 06.01 dansk tid - trådte en planlagt amerikansk told på kinesiske importvarer for 34 mia. dollar i kraft.

Kineserne svarede straks igen. Kina er "tvunget til at tage de nødvendige modforanstaltninger", oplyser landets handelsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Kinas handelsministerium har USA "lanceret den største handelskrig i økonomisk historie til dato".

Ifølge Amy Yuan Zhuang er det perspektiverne på længere sigt, der er mest alvorlige.

- 34 mia. dollar er kun 0,2 pct. af Kinas bnp. Det er meget lidt. Hvis situationen eskalerer, og flere og flere kinesiske varer bliver omfattet af straftold, så vil effekten selvfølgelig blive det større, siger hun.

- Men det, der virkelig kan skade Kinas økonomi, er, hvis der starter en negativ spiral med protektionisme, som måske kan sprede sig ud over Kina og USA. Så vil det ikke kun skade Kinas økonomi, men også verdensøkonomien, siger hun.

Samme analyse lyder fra Jyske Bank.

- Inden for de seneste par måneder har Trump truet med told på varer fra Kina på yderligere 500 mia. Og jo flere varer, der rammes af tolden, desto større bliver effekten på økonomien, lyder det i en analyse fra Jyske Markets.

Netop risikoen for en eskalering af handelskrigen har fra konfliktens begydelse været bekymringen hos Danske Redere.

- Worst case – og det er det, der bekymrer vores medlemsvirksomheder – er, at det eskalerer, og at der vil blive indført told på langt flere varegrupper. Det kan lægge en dæmper på handel og udviklingen i verdensøkonomien, har Jacob K. Clasen, direktør i Danske Rederier, tidligere sagt til Søfart.

Læs mere: Amerikansk straftold kan ramme søfarten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125