23948sdkhjf

Første LNG-skibe går nordøst over Rusland uden isbryder

For første gang er de isbrydende LNG-carriers på det russiske Yamal-projekt sejlet nordøst om Rusland uden assistance fra isbryder.

To 172.000 kbm LNG-carriers er sejlet nordøst om Rusland med LNG-laster fra Yamal projektet ved Karahavet.

Det oplyser Novatek i en pressemeddelelse.

Dual fuel-skibene 'Vladimir Rusanov' og 'Eduard Toll' afgik begge fra Yamals Sabetta-havn med den kinesiske havn i Jiangsu Rudong som destination. Turen igennem den isfyldte del af ruten to ni dage.

- Disse forsendelser var de første rejser med russisk LNG via den nordlige sørute uden eskort fra en isbryder. De markerer begyndelsen på jævnlige LNG-ture gennem den nordlige sørute, siger Novateks bestyrelsesformand Leonid Mikhelson i pressemeddelelsen.

Novateks LNG-skibe har isbrydende egenskaber og kan gå igennem 2,1 meter tyk is uden assistance fra en isbryder. 

Ifølge LNG World News har de isbrydende LNG-skibe hidtil sejlet den mindre krævende tur fra Yamal til europæiske terminaler som for eksempel Zeebrügge.

I alt 15 søsterskibe skal betjene det 27 mia. dollar dyre Yamal-projekt. Heraf skal de ti leveres i løbet af i år.

Som Søfart tidligere har skrevet, fik Wärtsilä orden på 54 dual fuel-maskinerier til Yamal LNG-skibene.

Læs mere: Stor dual fuel-ordre til isbrydende LNG carriers

Se i videoen herunder, hvordan 'Vladimir Rusanov' klarede sig igennem isen ved en prøvesejlads i marts i år.

Artiklen er en del af temaet VIDEO.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093