23948sdkhjf

Odfjell sælger olieterminal i Rotterdam

Odfjell med danske Kristian Mørch som CEO har solgt sin olieterminal i Rotterdam Havn.

Det norske kemikalietankrederi Odfjell har solgt sin olieterminal i Rotterdam Havn til en pris på 155 mio. dollars (991 mio. kroner).

Selskabet Odfjell Terminals Maritiem overgår også til køberen, hollandske Koole Terminals. 

- Det er en milepælshandel for os. Vi har arbejdet hårdt på at genetablere profitabiliteten i Odfjell Terminals Rotterdam i de seneste år, og terminalen er nu klar til næste fase, hvilket vil kræve betydelige investeringer, siger Odfjells danske CEO Kristian Mørch i en pressemeddelelse.

Efter salget af Rotterdam-terminalen besidder Odfjell syv tankterminaler verden over. Salget af Rotterdam-terminalen skal dog ikke ses som et udtryk for, at Odfjell er på vej ud af terminalforretningen.

- Vi forbliver engagerede i vores terminalforretning og vil allokere kapital til vækst i Odfjell Terminals i de kommende år, siger Kristian Mørch.

Odfjells produkttankskib 'Bow Jubail' tabte i sidste uge 220 tons bunker i Rotterdam Havn, efter at have ramt en mole. Oprydningsarbejdet pågar stadig. 

Læs mere: Odfjell-tanker har lækket 220 tons bunker i Rotterdam

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058