23948sdkhjf

Støjberg om illegale søfolk: Ring til politiet

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) opfordrer til at politianmelde mistanke om social dumping til søs. Det er ikke nok, lyder det fra S.

Efter at Sirius Shipping tidligere i år blev idømt en bøde på 1,5 mio. kroner for at bruge illegal arbejdskraft på danskflagede skibe, er debatten om social dumping til søs taget til i Folketinget. 

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er i de forbindelse blevet afkrævet svar om myndighedernes indsats mod fænomenet.

Det skriver Fagbladet 3F.

Ansvaret for at bekæmpe social dumping ligger hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Styrelsen udfører dog ikke stikprøver for at se papirer på skibe, og det gør politiet eller Søfartsstyrelsen heller ikke.

Jeg vil opfordre til, at der indgives anmeldelse til politiet, hvis der er mistanke om overtrædelse af udlændingeloven, skriver Inger Støjberg ifølge 3F i et svar til Folketinget.

Læs også: Rederi får millionbøde for brug af illegal arbejdskraft

Dermed er indsatsen mod illegale søfolk på danskflagede skibe ikke tilstrækkelig. Det mener Socialdemokratiets ordfører for social dumping Mattias Tesfaye.

- Det er Inger Støjbergs opgave at sikre, at der ikke er et illegalt arbejdsmarked. Det er helt nødvendigt, at én bestemt myndighed får ansvaret og udfører stikprøvekontroller. Det kan være politiet eller Søfartsstyrelsen, der så skal klædes på til opgaven, siger han til 3F.

Ifølge Mattias Tesfaye vil Socialdemokratiet efter sommeren præsentere et forslag til, hvordan man kan få styr på rederiernes brug af illegal arbejdskraft.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089