23948sdkhjf

Gøteborg Havn forlænger rabat til grønne fartøjer

En tre-årig forsøgsperiode, hvor skibe med reduceret udledning får rabat på havnekaldet, bliver nu forlænget.

Havnen i Gøteborg fortsætter en kampagne, som siden 2015 har haft til formål at fremme LNG som drivmiddel i shipping

Det har hidtil betydet, at der er 10 pct. rabat på opholdet i havnen til skibe, der lever op til et vist niveau efter ESI- og CSI-standarderne. Oven i hatten har der været yderligere 20 pct. rabat til skibe, der sejler på LNG.

Udviklingen i LNG-kald i Gøteborg Havn

  • 2015: 0
  • 2016: 16
  • 2017: 111
  • 2018 (jan-maj): 56 (svarende til 135 for året)

LNG-rabatten løb indtil udgangen af i år, men havnen planlægger nu at lade den gælde i 2019 også. Derefter sker der en udfasning, så rabatten udgør 10 pct. i 2020, hvorefter den bortfalder. 

- Energirabatten har været en stærkt bidragende faktor til, at mange spiller har valgt at følge LNG-ruten, siger Edvard Molitor, miljønansvarlig i Gothenburg Port Authority, i en pressemeddelelse.

Han forklarer, at det tog noget tid, før rederierne i havnen begyndte at tage LNG til sig. Men at netop de spillere i dag er med forrest i en udviklingen, der fortsætter.

- Nu, hvor rabatperioden nærmer sig sin afslutning, kan vi se, at den opadgående tendens fortsætter i havnen med et stigende antal LNG-kald, siger Edvard Molitor.

Efter udfasningen vil miljørabatten i havnen været udregnet efter et indeks, og ikke efter et specifikt brændstof. De miljømæssige fordele ved LNG vil dog komme til at spille en rolle i indekseringen, oplyser havnen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092