23948sdkhjf

Det Blå Danmark laver musikvideo

I dag lanceres Det Blå Danmarks nyeste tiltag i uddannelseskampagnen World Careers – en sang som skal fange de unges opmærksomhed.

De har allerede en YouTube-kanal, der har haft knap 800.000 visninger, og nu fortsætter uddannelseskampagnen World Careers med nye tiltag for at tiltrække unge til en karriere I Det Blå Danmark.

- Gennem World Careers TV har vi set, hvordan vi rammer de helt unge på deres foretrukne medie. Som en af de største brandingkampagner i Danmark skal vi turde være first mover, og derfor skal vi selvfølgelig med på det, der hitter lige nu, nemlig musikvideoer udgivet af youtubere, siger kampagneleder Anne Bay Riisager i en pressemeddelelse.

Det er den 22-årige vært på kanalen Sebastian Alstrup, også kendt som ’Yepseb’, der sammen med youtuberen Gulddennis udgiver musikvideoen på World Careers.tv. 

- Sebastian og Dennis er eminente til at lave sådan et produkt, og derfor var det helt oplagt, at vores egen vært også skulle være en del af produktionen og indspilningen, siger Anne Bay Riisager. 

Sebastian Alstrup besøger i sine youtube-videoer på Worlds Careers TV maritime virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Her fortæller han igennem sine uvidende briller om de mange muligheder, som branchen har at byde på. Sebastian er begejstret for projektet. 

- Jeg elsker at lave World Careers TV. Vi producerer noget virkelig fedt indhold og er helt unikke, idet der ikke er andre brancher, der gør som Det Blå Danmark. At vi nu har lavet en sang med tilhørende musikvideo er spot on. Musikvideoer hitter virkelig godt blandt unge for tiden, så der er et rigtigt stort marked for det lige nu og en god mulighed for, at sangen kan gå meget viralt, siger Sebastian Alstrup. 

Hvor vidt den går viralt eller ej er for tidligt at sige, men forventningerne til videoen er høje hos World Careers. 

- Vi er meget optimistiske og tror rigtig meget på denne video, så vi har selvfølgelig sat et højt mål for antallet af visninger. Samtidig har vi også rigtig høje forventninger til, hvad sådan en sang kan give os rent kendskabsmæssigt, når børn og unge forhåbentlig nynner med på melodien hen over sommeren," siger Anne Bay Riisager. 

Artiklen er en del af temaet VIDEO.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11