23948sdkhjf

Tyrkisk sten ryddet af vejen for DFDS-opkøb

De tyrkiske konkurrencemyndigheder har sagt god for DFDS' opkøb af U.N. Ro-Ro

En sten er ryddet af vejen for, at DFDS' opkøb af tyrkiske U.N. Ro-Ro kan blive til en realitet. Det er sket i form af, at de tyrkiske konkurrencemyndigheder har accepteret opkøbet, skriver NP Investor på baggrund af Bloomberg. 

Den endelige gennemførelse af opkøbet forventes at ske i løbet af juni, men inden da skal også myndigheder i Østrig, Tyskland og Italien sige god for transaktionen.

- Med købet af U.N. Ro-Ro ekspanderer vi til et af Europas mest attraktive fragtmarkeder, der operationelt ligner Nordeuropa. Det giver os mulighed for sammen med U.N. Ro-Ro's nuværende stærke ledelse at udnytte vores netværk, flåde, erfaring og færdigheder til at udvikle virksomheden yderligere, samtidig med at vi understøtter U.N. Ro-Ro's kunders vækst, sagde DFDS' CEO Niels Smedegaard i forbindelse med opkøbet.

Prisen for at overtage U.N. Ro-Ro er 7,1 mia. kroner.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103