23948sdkhjf

Hempel i stort tysk opkøb

Den danske producent af bl.a. skibsmaling køber som led i vækststrategi J.W Ostendorf, der er en af Tysklands førende producenter af husmaling
Med købet af en af Tysklands førende producenter af husmaling, J.W. Ostendorf (JWO), indfrier Hempel med egne ord sit løfte om opkøb.

Købet af 65 pct. af det familieejede JWO er et led i Hempels vækststrategi og ønske om at indtage en ledende position i den igangværende globale konsolidering af malingindustrien, skriver Hempel i en pressemeddelelse.

Investeringen i JWO er en væsentlig forstærkning af Hempels tredje forretningsområde – husmaling. JWO vil blive markedsført som ’A part of Hempel’, og i den forbindelse udtaler Hempels Group President og CEO Henrik Andersen:

- Vores forretning inden for husmaling er relativt ny og har derfor naturligvis stået lidt i skyggen af virksomhedens to andre forretningsområder: Marine og industrimaling. Det er slut nu. Med investeringen i JWO vækster vi vores husmalingforretning væsentligt, og vi er klar til yderligere vækst både i Europa og globalt.

JWO, som opererer i 25 lande i og udenfor Europa, har ifølge Hempel en unik position på markedet og en målsætning om at lede og drive udviklingen. Virksomheden har ca. 750 medarbejdere og ligger i Coesfeld, Nordrhein-Westfalen, Tyskland, samt i Cestas, Frankrig.

Ifølge Hempel er JWO Europas mest moderne malingsproducent. Produktionen hører til blandt de mest automatiserede i industrien, den er miljøvenlig, og der er konstant fokus på hygiejne. JWO er certificeret af LGA (afledte hygiejnestandarder for maling fra fødevareindustrien). Produktionen er primært vandbaseret, men JWO producerer dog også solventbaserede produkter.

- JWOs europæiske vækst er blandt andet sket ved opkøb af den kendte franske malingsproducent, Renaulac, som derfor også bliver et vigtigt aktiv for Hempel, hedder det i pressemeddelelsen.

Den tidligere hovedaktionær og CEO i JWO, Michael Ostendorf, og sønnerne Jan og Jens Ostendorf fortsætter som aktionærer, og vil derfor stadig være involveret i virksomheden.

- Det er med stor stolthed og glæde, at vi bliver en del af Hempel Gruppen, en af verdens førende producenter af maling. Sammen skaber vi et solidt udgangspunkt for fortsat ekspansion på det europæiske marked for husmaling, udtaler Michael Ostendorf.

Hempels køb af 65 procent af aktierne i JWO er betinget af en endelig godkendelse fra de tyske og engelske konkurrencemyndigheder. Godkendelsen forventes at foreligge i løbet af fire uger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11