23948sdkhjf

Det går frem for dansk færgefart

Nye tal fra viser, at færger spiller en stadigt vigtigere rolle i dansk infrastruktur. Danske Redere peger på billettilskud som medvirkende årsag til fremgang.

Der var fremgang at spore på de danske færgeruter i 2017. Det er især på de nationale færgeruter til vores øer eller genvejene mellem de danske landsdele, som er i vækst.

På den måde sætter de nye tal en tyk streg under, at færgefarten er vigtig for Danmark, hvad enten vi taler turisme, samhandel eller mobilitet, skriver Danske Redere i en pressemeddelelse.  

Det stikker særligt i øjnene, at billettilskuddet til de danske øer virker, lyder det fra redernes organisation. Tilskuddet blev indført i efteråret 2016 og udvidet yderligere med finansloven for 2017.

- Færgefarten er en afgørende del af den danske infrastruktur, og det er der tydeligvis flere og flere, som benytter sig af. Et vigtigt nedslag er, at succesen for vores øer fortsætter. Det er en vækst på næsten 100.000 overførte personbiler til vores fem største færgebetjente øer Bornholm, Samsø, Læsø, Fanø og Ærø. 2016 var ellers et rigtig godt år for øerne, så det nye billettilskud tegner sig krystalklart i tallene, siger Jakob Ullegård, direktør i Danske Rederier, i pressemeddelelsen. 

Læs også: Halv pris på færgebilletter til Læsø hele året

Tal fra Danmarks Statistik viser, at i 2017 har de danske færgeruter i ind- og udland rundet 32 mio. passagerer. Det er en begrænset stigning på 0,8 pct. i forhold til 2016.

Antallet af biler steg med 2,8 pct., og mængden af transporteret gods med færgerne er også vokset. Hvor der i 2016 blev transporteret 20,6 mio. tons gods med færgeruterne til og i Danmark, så var tallet for 2017 22 mio. tons. Det er en stigning på over syv pct., hvilket er ganske markant.

Samlet set er der altså fremdrift i dansk færgefart – og det er især den indenlandske færgefart, som boomer. Faktisk er der her en vækst på over syv pct. i mængden af transporterede personbiler, hvilket svarer til mere end 250.000 ekstra biler på færgerne. Tilsvarende gælder også for campingvogne, hvor vækstraten er helt oppe på 20 pct. set i forhold til 2017.

- Færgerne er ikke bare vigtige for den danske infrastruktur, men også helt afgørende for at bringe turister til Danmark og ikke mindst rundt i landet. Når vi så ser massiv vækst i eksempelvis antallet af overførte campingvogne på de indenlandske færger, så passer det godt med de mange meldinger fra øerne om, at turismen er i vækst. Givet at turisme er et vigtigt erhverv i hele Danmark, så er det rigtig godt nyt, siger Jakob Ullegård.

       2015

      2016

      2017

Passagerer

31.756.000

31.978.000

32.239.000

Biler

9.452.639

9.718.123

9.987.410

Personbiler

7.933.724

8.120.902

8.394.130

Lastbiler

1.508.030

1.587.980

1.650.764

Færgegods

19.593.000

20.570.000

22.024.000

Kilde: Danmarks Statistik.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11