23948sdkhjf

Danskere vil fjerne plast fra verdenshavene

15 danske partnere er gået sammen i Ocean Plastic Forum for at bidrage til at rense oceanerne for plastikaffald.

Problemet med plastisk affald i verdenshavene har nu ført til, at 15 danske organisationer etablerer et partnerskab – Ocean Plastic Forum – omkring bortskaffelse af plast i havet. 

Ocean Plastic Forum er en partnerorganisation, der arbejder for at udvikle teknologier og forretningsmodeller til indsamling af plast fra havet, floderne, kysterne og oceanerne globalt. 

- Vi er glade for at danske teknologileverandører er med helt fremme og har udviklet metoder og systemer til opsamling af plast. Opgaven er særlig stor i nogle områder i Fjernøsten og danske virksomheder har allerede kontakt til myndigheder og udført oprensningsarbejde med et godt resultat dér, udtaler Michael Prehn, underdirektør i Danske Maritime, i en pressemeddelelse.

I en ny undersøgelse fra Storbritannien er konklusionen, at 70 pct. af det maritime affald er plast, og at mængden af plastik i verdenshavene forventes at blive fordoblet i løbet af det næste årti.

De fire største bidragsydere til global plastforurening er alle asiatiske lande, og de er kilden til 50 pct. af verdens plastforurening i havene – med en samlet anslået udledning på 2,4-4,4 MMT plast om år.

Der er en stigende bevidsthed i disse lande, og der er stigende interesse for at udvikle aktiviteter i stor skala både på lokalt niveau og blandt internationale udviklingsagenturer og finansieringsinstitutioner. 

Kombinationen af kommercielle  aktører med non-profit organisationer sikrer, at Ocean Plastic Forum er synlig overalt, hvor spørgsmål om oceanerne diskuteres, og hvor erfaring og knowhow kan stilles til rådighed. 

Herudover har flere danske virksomheder udviklet udstyr, teknologier og tjenester rettet mod at begrænse plastforurening i oceaner, havne og tilstødende floder. 

Imidlertid er de fleste af disse virksomheder specialiseret i en eller få komponenter af den kæde af tjenester, der er nødvendige for en fuldstændig plastindsamlings indsats.

- For at lette indsatsen er Ocean Plastic Forum oprettet som en ramme, der støtter industrien i at opfylde markedets behov.  Der oprettes desuden et støttesekretariat med viden, forskning, udvikling og information om plast i oceanerne - set fra en cirkulær økonomis perspektiv, siger Ocean Plastic Forums formand Niels Larsen, der er næstformand i Maskinmestrenes Forening, i pressemeddelelsen.

Hidtil har opgaverne for partnerne i Ocean Plastic Forum været indsamling og genanvendelse af plast fundet på strandene langs Vesterhavet, studier af plastaffaldsproblematikker i Indonesien, indsamling af plast i indiske floder, samt fuldskala demo-projekter i Nordsøen. 

De 15 partnere i projektet er:

  • Maskinmestrenes Forening
  • Plastic Change
  • Plastindustrien
  • DESMI Ro-Clean
  • Danske Maritime
  • Port Environment
  • Plast Center Danmark
  • Dakofa
  • Reaktor & Denova
  • DTU - Maritime DTU
  • DTU Aqua
  • Roskilde Universitet
  • Ingeniører uden Grænser
  • Fiskeri- og Søfarts Museet
  • KIMO
  • NT Offshore
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.601