23948sdkhjf

Fra lærlingestatus til maritime svende

Lærlingene har netop afsluttet svendeprøven som skibsmontører på EUC Nord. Og de er omfattet af den maritime lærlingeordning, der huses af MARCOD. Partnere i ordningen er Orskov Yard, VMS Group, MAN Diesel & Turbo, Hirtshals Yard, Soft & Teknik, Mariendal Electrics, Vestkajens Maskinværksted, KM Automatik, Victor samt KS Maskinteknik.

Virksomhederne i lærlingeordningen har stort fokus på at uddanne lærlinge og dermed den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for.

Lærlingeansvarlig John Ditlev hos MAN Diesel & Turbo fortæller, at på virksomhedens havneafdeling er gennemsnitsalderen høj, og flere virksomheder kan nikke genkendende til samme udfordring:

- Det er derfor bydende nødvendigt, at vi løbende sørger for, at der uddannes nye svende til medarbejderstaben” siger John Ditlev, som allerede i år har ønsket fire lærlinge tillykke med svendebrevet.

Maritim lærlingekoordinator ved MARCOD Anette H. Sørensen er repræsentant i det lokale uddannelsesuddannelsesudvalg for skibsmontører og smede på EUC Nord, hvor udvalgsmøderne fast omhandler status på elevoptag og antal indgåede lærlingeaftaler siden sidste møde.

- Alle tekniske skoler har i foråret fokus rettet mod antal tilmeldte nye elever, og det var med stor glæde, at vi på sidste møde i det lokale uddannelsesudvalg på EUC Nord fik at vide, at skolen er positiv, da der er gode tilmeldinger til det grundforløb, der starter efter sommerferien, siger Anette H. Sørensen.

- At få flere unge til at søge mod erhvervsuddannelser sker ikke hen over natten, men med oplysning om alle de gode fremtidsmuligheder, der ligger forude, når man står med et svendebrev i hånden, tror jeg på, at udviklingen kan vendes ved fælles indsats” slutter Anette H. Sørensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.225