Maskinmesterskole får avanceret simulator
Alarmerne bimler i maskinrummet, og nyuddannet maskinmester Frederik Ebbekær skal for første gang selv tage ansvaret … Alarmlisten er lang. Hvad er nu vigtigst? Er der brand? Lækage? Et stoppet filter? En defekt pumpe? Lydniveauet nærmer sig 100 dB, og temperaturen er tæt på 60 grader celsius. Der er sved på panden. Pulsen er stigende. Adrenalinen pumper. Nu skal der tages nogle hurtige, men også korrekte beslutninger.
Alt dette kunne være virkelighed, men foregår på store skærme i en simulator på Maskinmesterskolen København, og foreløbig går Frederik Ebbekær på 5. semester af maskinmesteruddannelsen og har endnu ikke haft ansvaret for et maskinrum til søs. Men han har prøvet at sejle som kadet med Maersk og har derfor allerede fået en forsmag på livet til søs og ikke mindst i maskinrummet.
- Jeg synes, at de simuleringer, vi udsættes for på skolen, er en god forberedelse til virkeligheden i maskinrummet. Jeg har sejlet med Maersk og efter at have gennemgået systemerne virtuelt som led i uddannelsen, kan jeg se, at det er en rigtig god introduktion til de anlæg og opgaver, vi kommer ud til som sejlende maskinmestre. Bare tyve minutter med en simulatorøvelse til at lære om et bestemt anlæg vil være en hjælp den dag, man står foran den rigtige ting i maskinrummet, siger Frederik Ebbekær, der har besluttet at starte arbejdslivet som maskinmester til søs, i en pressemeddelelse.
- Jeg synes, det er fantastisk at sejle og prøve kræfter med alle de anlæg, vi lærer om som maskinmestre, og med simulatoren får man en viden og erfaring, som ligger et sted mellem den rene teori fra lærebøgerne og virkelighedens maskinrum, siger Frederik Ebbekær.
Full Mission-simulator
At gå op ad landgangsbroen for første gang til et job som sejlende maskinmester med ansvar for alle tekniske systemer om bord kan være en smule frygtindgydende. For at forberede de kommende maskinmestre bedst muligt på det ansvar tilbyder maskinmesterskolerne de studerende simulatortræning i de kommende opgaver til søs. I forbindelse med etableringen af den nye skolebygning, som blev indviet i september 2017, har Maskinmesterskolen København idriftsat en ny avanceret maritim simulator fra Kongsberg Digital. Simulatoren er etableret ved hjælp af en bevilling på 6,3 mio. kroner fra Laurits Andersens Fond, og den gør det muligt for de studerende at ”gå rundt” i maskinrummet på en VLCC.
- Vi har fået en meget avanceret og realistisk simulator. De algoritmer, som ligger bag softwaren og brugerfladen i simulatoren, er noget af det mest realistiske, jeg har oplevet, når det gælder både elektriske systemer, mekanik og de termodynamiske processer, siger Jan Runge, som er lektor på Maskinmesterskolen København, hvor han har undervist i otte år.
Før han blev underviser, har han blandt andet sejlet som maskinchef i seks år og kan på den måde sammenligne simulatoren med virkelighedens maskinrum på forskellige typer skibe.
Hidtil er undervisningen på Maskinmesterskolen København foregået ved hjælp af almindelige skærmbilleder – såkaldte mimics. Men nu er der opbygget en såkaldt Full Mission-simulator med kontrolrum og store skærme som skal illudere alle skibets tekniske anlæg.
Ved hjælp af de store 3D-touch screens kan de studere agere med alle de tekniske komponenter i maskinrummet: De bevæger sig rundt i hele maskinrummet. De kan tænde og slukke for komponenter. De kan foretage målinger. Indstille tryk og temperaturer osv. Aflæse temperaturfølere og manometre. Man kan zoome helt ind på detaljer og isolere systemer, så man kun træner i driften af en enkelt komponent. Der er et særskilt rum til nødgeneratoren, og der er et lydsystem og en brandalarm, som kræver, at man ifører sig høreværn.
At starte et ”koldt” skib
For studerende, som ikke har prøvet at sejle, før de begynder på uddannelsen, er simulatoren en god introduktion til et rigtigt maskinrum – både når det gælder normal daglig drift, men også de mere akutte og kritiske situationer, som kan opstå om bord på et skib.
- Vi bruger simulatoren til først at lære de studerende alle de tekniske systemer at kende, som det foregår ved normal drift. Vi starter helt fra begyndelsen, som det er, når man går om bord på et ”koldt” skib, hvor alle anlæg er slukket og skal startes op. Hvad går man så? Hvor starter man? Vi bruger simulatoren til at bygge deres viden op trinvist, så de til sidst har prøvet at ”arbejde” med alle anlæggene i maskinrummet og kan varetage den normale drift af anlæggene, siger Jan Runge.
Men én ting er at lære de studerende, hvordan de betjener alle de tekniske anlæg i maskinrummet, og hvordan man agerer i en normal driftssituation. Nok så vigtigt kan man også træne de studerende i mange af de scenarier, hvor den normale driftssituation bliver forstyrret af forskellige uventede, utilsigtede og måske alvorlige hændelser. Her skal de studerende trænes i at være nysgerrige og kritiske, så de kan overskue 20-30 samtidige alarmer og prioritere indsatsen.
- Når de studerende har lært alle de grundlæggende processer og procedurer at kende, kan vi begynde at smide nogle nye udfordringer ind i undervisningen. Det kan være hele sortimentet af hændelser og ulykker som kan forekomme i et maskinrum – fra de mest banale til de mest alvorlige, hvor liv og helbred er på spil, siger Jan Runge.
Svensknøgle på afveje
For den tidligere maskinchef er det en meget vigtig pointe i undervisningen at gøre de studerende bevidste om, hvornår man skal følge de nedskrevne procedurer, og hvornår man skal lægge sin egen plan for, hvordan man håndterer en situation, som først kan virke uoverskuelig, men hvor der skal lægges den rigtige taktik for at løse problemet eller problemerne i den rigtige rækkefølge, inden de udvikler sig i ukontrollabel retning.
- Først lærer vi dem at lave beskrevne procedurer for at løse en specifik opgave eller problemstilling, og når de så tror, de har styr på det, så smider vi svensknøglen ind i maskineriet, og så ser vi, hvordan de reagerer og om deres procedure løser problemet, fortæller Jan Runge.
Som sejlende maskinmester og maskinchef har han flere gange oplevet at stå i en double-bind eller Catch 22-agtig situation. Altså at lige meget hvad man gør – om man følger proceduren eller lægger sin egen taktik – så får man skylden, hvis noget går galt eller udvikler sig fra slemt til værre.
- Hvis noget går galt om bord, og du skal forklare, hvad der sket til en repræsentant for et forsikringsselskab, kan du være sikker på, at du bliver spurgt, om du har fulgt de nedskrevne procedurer for situationen. Din beslutning om at følge eller ikke følge proceduren kan være afgørende for, om forsikringsselskabet dækker skaden. Hvis du siger, at du fulgte proceduren, men det gik galt alligevel, vil du blive spurgt, hvorfor du ikke gjorde noget andet i stedet, som måske kunne have reddet situation. Hvis du siger, at du ikke fulgte proceduren, og det gik galt, vil du blive spurgt, hvorfor du ikke fulgte proceduren. Så lige meget hvad du gør, kan du risikere at stå som den ansvarlige for, at en situation ikke blev løst tilfredsstillende, og at rederiet nu måske får et problem med at få dækket et tab, siger Jan Runge.
Forberedelse til stor kompleksitet
Derfor prøver man i undervisningen at udfordre og træne de studerende i både at kunne følge procedurer, men også at tænke selvstændigt for at få klarlagt den egentlige årsag til problemerne og få løst opgaverne i den rigtige rækkefølge. Skal man slukke branden først eller lukke den lækage, som føder branden?
- Man kan ikke som nyuddannet maskinmester bare gå om bord på et skib og sige, at der er afgang om fire timer. Det kan jeg ikke en gang som erfaren maskinchef. Hvert skib har sine egne særlige forhold, som man bliver nødt til at kende, før man kaster trossen. Men simulatoren er en rigtig god forberedelse til den kompleksitet, man møder om bord på et større skib, hvor man har ansvaret for alle de tekniske anlæg, man er uddannet i som maskinmester, siger Jan Runge og fortsætter:
- Vi prøver at komme så tæt på virkelighedens kompleksitet som muligt i simulatoren ved at skabe nogle situationer, hvor vi stresser de studerende og tvinger dem til at fejlfinde og prioritere i deres løsning af problemerne, når de får flere alarmer samtidig. Hvilken alarm er den vigtigste, som de skal starte med? Kan de finde den grundlæggende årsag til problemet? Er der tale om en kædereaktion af problemer, og hvilken rækkefølge skal man løse dem i? Her er simulatoren et virkelig godt redskab for os som undervisere til at gennemspille alle mulige forskellige scenarier med de studerende og give dem sved på panden. Og heldigvis kan de sejle skibet på grund, uden at nogen kommer til skade. Vi rebooter bare programmet og starter forfra, siger Jan Runge.
Den vigtige kommunikation
Simulatoren er samtidig en god mulighed for at træne den vigtige disciplin om bord, der hedder kommunikation. Underviserne sidder i deres eget rum med fuld udsigt til simulatoren og kan for eksempel agere kaptajnen der ringer fra broen til maskinrummet for at høre, hvordan det går med at få løst eventuelle problemer.
- Den måde man kommunikerer på, når man er til søs, er en meget vigtig del af, hvordan man løser de problemstillinger, som opstår undervejs. Der er ikke to mennesker, som opfører sig helt ens, og der er ikke to kaptajner eller to maskinmestre, som opfører sig helt ens i en given situation. Vi er forskellige, vi kommunikerer forskelligt og reagerer forskelligt. I de skarpe situationer, hvor der er risiko for, at tingene kan udvikle sig alvorligt, bliver måden at kommunikere på ekstra vigtig. Vi kan ikke tage højde for alle de situationer, som kan opstå til søs, men vi prøver at give de studerende et godt indblik i både den normale driftssituation, hvor man har tid til at drikke kaffe, og så når det hele spidser til, og alle i maskinen er tilkaldt for at få løst problemerne. Jo flere personer der er involveret, desto vigtigere bliver god kommunikation, siger Jan Runge.
En ikke unormal situation er en utålmodig kaptajn på broen, som hele tiden rykker maskinrummet for at få løst problemerne, som forhindrer skibet i at sejle.
- Én ting er at fejlfinde og fejlrette uden pres på, når du selv kan bestemme tempoet, men når du sejler på en stram tidsplan med risiko for at blive straffet økonomisk, hvis du ikke overholder fristerne, så har du kaptajnen i røret hele tiden, samtidig med at du skal løse problemerne. Der er tale om en meget stresset situation, hvor du også har brug for, at den øvrige maskinbesætning yder sit bedste. Gør man det ved at råbe højt eller ved at bevare roen? Her kan vi skabe forskellige situationer i simulatoren, hvor vi i vores kommunikation med de studerende kan skrue op og ned for tonelejet og måske prøve at lokke dem i forkert retning og dermed øge presset på dem. I sidste ende handler det om sikkerhed og i yderste konsekvens om liv og død. Her er simulatoren en rigtig god måde at teste sine evner i at bevare det kølige overblik i en ekstremt presset situation, siger Jan Runge.
Kilde: Maskinmesterskolen København
